Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Lytterne som redaktør på 'P1 Selvvalg'
Mandag 24. februar 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Med ”P1 Selvvalg” har DR skabt en radio på computerskærmen, hvor man frit kan vælge mellem mere end 2.000 forskellige udsendelser fra radioens P1, og der kommer nye udsendelser til dag for dag. Lytteren bliver med andre ord deres egen P1-redaktør: Man kan selv vælge, hvad man vil høre hvornår.
”P1 Selvvalg” betyder at lytterne kan sammensætte en ’liste’ af udsendelser og indslag, og lytte til dem på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet. Det kræver kun en computer med lyd-kort, et sæt højttalere og en internetadgang.

Det har gennem en årrække været muligt at lytte til en stor mængde udsendelser ’on demand’ på DRs websider. Men med den nye ’selvvalgs-radio’ til P1, kan man nu finde udsendelserne fra ét samlet sted og tilrettelægge lytningen præcist som det passer – når det passer.

Samtidig tilbyder ”P1 Selvvalg”, at man kan springe i afviklingen af spillelisten, ligesom listen kan gemmes til en anden god gang, hvis man ikke fik hørt det hele i første omgang.

"Vi håber, at servicere alle de mange trofaste net-lyttere P1 har haft i en årrække med et bedre og mere samlet tilbud. Men vi vil da også gerne sætte nye standarter for radiolytning på nettet, og på den måde trække nye brugere til. Vi tilbyder radiolytning på mange af de samme måder, man kender fra musiklytning på nettet, hvor brugerne selv sammensætter, hvad de vil høre. Men vi anvender det på indholdsformateret taleradio. Det giver brugerne unikke muligheder for at bruge nettet som en flow-radio på indholdsstof. Det er det nye og epokegørende i ”P1 Selvvalg”", siger webredaktør på P1, Thomas Peter Sørensen.

I ”P1 Selvvalg” behøver man imidlertid ikke, bruge tid på at søge og finde de udsendelser man vil lytte til. Vil man blot høre radio her og nu, som man er vant til fra den gamle FM-radio, kan man vælge at klikke på et flow - eller rækkefølge - og ”P1 Selvvalg” spiller de nyeste udsendelser indenfor det emneområde, man har valgt. Man har også her mulighed for at springe frem og tilbage mellem udsendelserne.

Man kan f.eks. vælge at lytte til de ’flows’, der er tilrettelagt efter genre eller emneområde. Det kaldes ’P1 i Farver’ og indeholder ’historiske emner’, ’portrætter’ ’IT og medier’, ’kunst og kultur’, ’montager’, ’samtaleprogrammer’ mm.

Eller man kan høre en af de ’Radiococktails’, som P1s onlineredaktion løbende sammensætter med udvalgte udsendelser. Lige nu findes der bl.a. Radiococtails med temaer som Elvis, Tvind, filmen ”Festen”, dagbladet ”Dagen”, Kaj Munk, ’løbe teknologi’ - og en om ’hvad radio er’? I den kan man bl.a. høre om ”P1 Selvvalg” selv.

Siden findes her: www.dr.dk/p1selvvalg



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -