Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR fik Prix Italia for radiodokumentar
Mandag 1. oktober 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I konkurrence med radio-, tv- og webproduktioner fra 90 radio- og tv-stationer i 40 lande vandt DR i weekenden både den prestigefyldte pris for 'Bedste tv-dokumentar' og 'Bedste radiodokumentar'.
DR gjorde rent bord på dokumentarfronten, da de prestigefyldte Prix Italia-priser lørdag eftermiddag blev uddelt i Verona i Italien.

I konkurrence med radio-, tv- og webproduktioner fra 90 radio- og tv-stationer i 40 lande på fem kontinenter lykkedes det DR både at få en Prix Italia for både ’Bedste tv-dokumentar’ og for ’Bedste radiodokumentar’. Derudover modtog DR også en særlig katolsk pris for en dokumentarisk roadmovie.

Årets Prix Europa for ’Bedste radiodokumentar’ gik til udsendelsen ’Bomben i Bagdad’. Udsendelsen er lavet af Torben Paaske og Ulla Kristensen og blev bragt i Dokumentarzonen på P1 i august sidste år.

’Bomben i Bagdad’ er en montage om FN-diplomaten Henrik Kolstrup, der fik sin karriere ødelagt efter at være blevet ramt af en bombe. Det skete, da en selvmordsbomber kørte en bil ind i det hotel i Bagdad, hvor han boede.

DR's mediedirektør Lars Grarup siger, at det er en stor glæde, at DR endnu engang får internationale priser for noget, som er hovedhjørnestenen i DRs public service-forpligtelse.

"DR skal holde øje med og se kritisk på ting, som virksomheder, politikere og organisationer ikke ønsker skal komme frem, og det glæder mig, at vores kritiske og undersøgende journalistik vinder så mange priser, som den gør," siger Lars Grarup.

Han glæder sig også over, at DR samtidig får en Prix Italia for den mere beskrivende dokumentar, som den kan høres i ’Bomben i Bagdad’.

"Det er et flot punktum og en fantastisk afslutning på en æra for 'Dokumentarzonen', som vi desværre er blevet nødt til at sætte en stopper for, fordi DR skal spare 187 millioner kroner på programbudgettet om året de kommende år. DR vil dog fortsat byde på den mere reportageagtige dokumentar på P1 fremover," siger Lars Grarup.

På tv-området var det journalist Tom Heinemanns dokumentarudsendelse ’Når tilbud dræber’, der modtog en Prix Italia for for ’Bedste tv-dokumentar’.

Prix Italia er Europas ældste og en af de mest anerkendte internationale radio-tv-konkurrencer overhovedet. Den har været holdt af den italienske public service-radio- og tv-station RAI siden 1948, hvor den første konkurrence blev holdt på Capri. Prix Italia blev i sin tid etableret for at højne kvalitet og innovation, og i radio- og tv-sammenhæng bliver en Prix Italia betragtet som en pendant til filmverdenens ’palmer’.

DR genudsender i øvrigt 'Bomben i Bagdad' i 'Dokumentarzonen' onsdag den 10. oktober og lørdag den 13. oktober på P1 kl. 14.03.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -