Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Tyskland: Aftale om udrulning af DAB+
Fredag 17. december 2010
Af Ulrik Brinck
 
En ny aftale mellem fem tyske kommercielle radioselskaber og sendenet-operatøren Media Broadcast er nu på plads. Dermed er vejen banet for udrulning af landsdækkende DAB+ i Tyskland.
Det var i sidste øjeblik, at det lykkedes at få en aftale i hus mellem de kommercielle radiostationer og Media Broadcast om den pris, stationerne skal betale for at få deres signal distribueret på det kommende, landsdækkende DAB+-sendenet i Tyskland. Det skriver kress.de.

Den tyske kommission til formidling af licensmidler, KEF, har afsat en sum penge til DAB+-udrulningen, men det var på betingelse af, at de kommercielle stationer kunne få en aftale i hus med Media Broadcast inden udløbet af en frist, der var sat til 15. december. Oprindeligt var fristen sat til udgangen af september, men den blev forlænget, fordi forhandlingerne på det tidspunkt var gået i hårdknude.

Gennembruddet i forhandlingerne kom i sidste uge, hvor en britisk fabrikant af chips til DAB+-radioer, Frontier Silicon, lovede at indgå i en fire-årig reklamekampagne for DAB+-radioer hos de kommercielle stationer.

Public Service-stationen ARD hilser den nye aftale velkommen og ser frem til, at udrulningen af DAB+ i Tyskland nu kan komme i gang.

De kommercielle radioselskaber, der har indgået aftale med Media Broadcast, er følgende:
- Die Entspannungsradio GmbH i.Gr., Berlin (Lounge FM)
- ERF Medien e.V., Wetzlar (ERF Radio)
- Neue Welle Rundfunk-Verwaltungsgesellschaft mbH & Co. KG, Nürnberg (Radio Rauschgold)
- Radio 97,1 MHz Hamburg GmbH (Energy)
- Regiocast Digital GmbH, Leipzig (90elf - Dein Fußballradio, RemiX Radio og Litera).

Public service-stationen Deutschlandradio har også underskrvet aftalen. Alle regionale public service stationer vil sende på DAB+.

Nettet ventes at være på luften fra september 2011, og dermed vil Tyskland få sit første landsdækkende radionetværk i 65 år. Med 81 millioner indbyggere vil det have stor betydning for digital radio.

Da der er plads til yderligere kanaler i DAB+-multipleksen, vil den resterende kapacitet blive udbudt til andre aktører, og kress.de mener at vide, at der allerede skulle findes interesserede parter.

Størrelsen af det beløb, de ifølge den nye aftale skal betale for at benytte DAB+-sendenettet, er ikke offentliggjort.



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -