Radio Victors og ungdomsuddannelsernes fælles fest for de studerende "Studie Concert", havde besøg af 500 mennesker og tre af dem fik bøder af Politiet.
Totalt var der dog flere end de 500 personer med til festen, men mange kom og gik, oplyser Jydske Vestkysten. Festen fandt sted torsdag aften i 60'er teltet på Gl. Vardevej i Esbjerg.
Tre personer fik en særlig hilsen fra politiet i form af et bødeforlæg. En blev sigtet for gadeuorden, en anden blev afsløret med 20 gram hash beregnet på videresalg, mens den sidste ikke gad at benytte et toilet og i stedet urinerede på et offentligt sted, hvilket man heller ikke må.
Programchef hos Radio Victor, Lotte Søgaard, indrømmer over Jydske Vestkysten at festen var en publikumsmæssig skuffelse. Formålet var at se om der var basis for en tradition og radiostationen vil evaluere arrangementet for at se på, om der skal være koncert og fest igen næste år, slutter avisens omtale af festen. |