DV.FM er navnet på endnu en dansk-baseret netradiostation.
DV.FM drives af Discovelopment, der er et globalt netværk af personer og selskaber - baseret i København - og med fokus på markedsføring af såvel veletablerede og upcoming kunstnere indenfor forskellige områder, ikke mindst musik og DJ's men også områder som mode, kunst, design og foto.
DV.FM sender mest nonstop musik - og det indenfor genrer som lounge, nujazz, funk, bossa nova, house og soul grooves. Der er også DJ's på i dele af sendefladen - især aften og weekend - bl.a. Martin Nybye, Pingo & Bobby, DJ Riis, Stevo & Mark 'e' C, Mikkel Wendelboe, DJ Hipp og Gregory Del Piero. Og mange flere er på vej iflg. stationens hjemmeside.
Der sendes uden reklamer og man spiller først og fremmest kunstnere, der er med i Discovelopment.
Kvaliteten er i højsædet. Radiostationen streamer i 128 og 160 kbit og som slogans har radioen bl.a. "Because quality matters" og "The Sound of Style".
Radioen kan findes her: www.dv.fm
|