Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Norge: Pressestøtten til aviserne øges, lokalradioer må spille mere bingo
Mandag 1. oktober 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den norske regering vil øge pressestøtten til et historisk højt niveau, men støtten vil fortsat kun tilfalde aviserne. Også momsfritagelse vil fortsat kun gælde aviserne. De lokale radiostationer får lov til at hæve værdien af gevinsterne når de sender radiobingo. Det er de planer Norges socialdemokratiske kulturminister Ellen Horn har at byde på for de norske lokalradioer.
Om lokalradiobranchen hedder det i den længe ventede medieredegørelse, som kulturministeren offentliggjorde fredag, at branchen spiller en vigtig og positiv rolle i lokalmiljøerne, både som lokal informationskilde og diskussionsforum og som en social faktor og aktivitetstilbud for frivillige medarbejdere.

Den socialdemokratiske minister sagde videre, at det er myndighedernes ansvar at sikre den offentlige samtale. Derfor vil den norske regering øge pressestøtten til et historisk højt niveau – men støtten vil altså fortsat kun gå til aviserne, skriver Norsk Lokalradioforbunds nyhedssite På Lufta.

For lokalradioerne var der kun få meldinger. I redegørelsen hedder det: ”Indtægter fra radiobingo er en helt afgørende finansieringskilde for mange lokalradioer. Gældende regler for spil og gevinster har været uændrede siden 1990. Dette har ført til at radiobingo taber terræn i forhold til andre spil, og til at lokalradioerne får færre indtægter fra radiobingo. Kulturdepartamentet stiller sig positiv overfor at præmieloftet for radiobingo kan forøges. Dette vil kunne give et bedre økonomisk fundament for videre drift af lokalradioerne. Bedre rammer for radiobingo vil være specielt vigtigt for videre drift af de små radioer, og vil være et positivt bidrag til at bevare en mangfoldighed af radioer med lokal forankring”.

For NRKs vedkommende havde ministeren ikke noget nyt – kun gode ønsker. ”Jeg ønsker at NRK skal hævde sig i den digitale tidsalder”, var alt hvad Ellen Horn iflg. nyhedsbrevet Kampanje sagde om NRK.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -