Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Mandag 28. oktober 2002
UK: Virgin Radio medarbejdere strandede
UK: Virgin Radio medarbejdere strandedeDet kan godt være at Virgin Radio lyder lidt anderledes i dag end normalt. Omkring 65 ud af stationens 80 medarbejdere er nemlig strandede i Amsterdam da deres fly søndag tilbage til London blev aflyst pga. den kraftige storm. Blandt de strandede er hele radioens morgen-team inkl. studievært Daryl Denham. (SHN)

Mandag 28. oktober 2002
UK: Radio 1 laver 'karrierekanon'
Det plejer vist mest at være P3 der henter inspiration hos BBC Radio 1, men denne gang ser det ud til at være det modsatte. BBC Radio 1 iværksætter nu et nyt projekt, der til forveksling ligner en tro kopi af P3's 'Karrierekanonen'. Radio 1 vil give seks solister, der ikke tidligere har udsendt plader, chancen for at få et gennembrud igennem massiv airplay. De 6 numre udvælges fra indsendte demobånd og vil kunne høres fra 10. januar 2003. (SHN)

Fredag 25. oktober 2002
Ny sendeplan for DRs kortbølgeudsendelser
Ny sendeplan for DRs kortbølgeudsendelserSamtidigt med overgangen fra sommertid til normaltid på søndag tager DR's kortbølgetjeneste 'Radio Danmark' nye frekvenser i brug. Udsendelserne på kortbølge består af genudsendelser af Radioavisen fra kl. 12.02 (i en lidt forkortet udgave), der sendes hver time kl. :00 - :55 om eftermiddagen, og Radioavisen kl. 18.30 + 5 minutters sport, der sendes aften, nat, morgen og formiddag ligeledes hver time kl. halv. Kortbølgeudsen-delserne sendes via meget kraftige sendere i Norge og kan opfanges over hele kloden med en ganske almin-delig transistorradio, der har kortbølge. Vintersende-planen kan ses her: www.dr.dk/kortboelge (SHN)

Fredag 25. oktober 2002
Norge: Flere lyttere til NRK og lokalradio
Norge: Flere lyttere til NRK og lokalradioIflg. Norsk Gallups nye lyttermåling, der dækker 3. kvartal 2002 er der en pæn fremgang for NRK. Reach var for ét år siden 51 pct, i sidste kvartal 52 pct. og nu når NRK 54 pct. dagligt. De tilsvarende tal for de norske lokalradioer samlet er 13 pct. for et år siden, 15 pct. i 2. kvartal 2002 og nu i 3. kvartal har lokalradioerne et reach på 16 %. P4 havde 25 pct. lytteropslutning for et år siden og ligger i både 2. og 3. kvartal 2002 stabilt på 27 pct. Norsk Gallup har ikke ønsket at oplyse de mere interessante share-lyttertal (markedsandele). (SHN)

Fredag 25. oktober 2002
Radio Hvidovre i nye lokaler
Radio Hvidovre (95.2) er nu flyttet i nye lokaler på Strandmarksskolen, lige ved siden af Hvidovre Nærradio, så de kan dele samme forbindelse til FM-senderen. Den nye adresse er: Hvidovre Enghavevej 2 B - mens kollegaerne på Hvidovre Nærradio holder til i nr. 2 C. (EL)

Fredag 25. oktober 2002
UK: Capital Radio i stor lyttertilbagegang
UK: Capital Radio i stor lyttertilbagegangMorgenvært på Capital Radio, den 55 årige Chris Tarrant, har været usikker på om han ville fortsætte som morgenvært eller ej - og den usikkerhed har nu kostet Capital dyrt. På et år er lyttertallet til morgen-showet faldet 300.000 - og halvdelen er forsvundet indenfor de seneste tre måneder, konstaterer Media Guardian, og tilføjer at, hvad værre er, så er der tale om et styrtdyk for Capital Radios share (markeds-andel) i London. For et år siden var den på 10.9 %. I sidste kvartal: 10.3 %. Og nu er den helt nede på 8.8 %. Chris Tarrant fortsætter som morgevært på Capital et år endnu - på betingelse af at morgenshowet starter kl. 07.30 i stedet for 06.00. (SHN)

Fredag 25. oktober 2002
UK: Radcliffe hiver Radio 1s lyttertal op
BBC Radio 1s eftermiddagsværter Mark Radcliff og Marc Riley - eller bare 'Mark and Lard' - har iflg. den nyeste RAJAR lyttermåling skaffet kanalen 750.000 nye lyttere i forhold til sidste måling, og og de to spasmagere har nu et ugentligt lyttertal på 4.96 mio. Samtidigt er der kun meget små udsving for de øvrige programmer på Radio 1. Morgenværten Sara Cox har således uændret 5.9 mio. ugentlige lyttere. (SHN)

Torsdag 24. oktober 2002
Poul Brink død
Poul Brink dødJournalist ved DR Nyheder, Poul Brink, er død. Poul Brink var uddannet på DRs regionalradio i Århus, Østjyllands Radio, hvor han i 80'erne var en ildsjæl omkring udviklingen af radiomediet. Samtidig med at han var en drivkraft i udviklingen af studieværtsfunktioner og den direkte radios muligheder, var han osse en dybdeborende journalist og modtog således i 1997 Cavling-prisen for afsløringen af den danske regerings - samt amerikanernes - skandaler omkring brintbombe-flystyrtet ved Thulebasen i 1958. Læs mere

Torsdag 24. oktober 2002
UK: Flere lyttere til kommerciel lokalradio
Der er kun små forskydninger i markedsandelene (shares) for de forskellige radiostationer i Storbritannien og Nordirland iflg. nye lyttertal fra RAJAR offentliggjort i dag torsdag. De lokale kommercielle stationer går frem fra 37.5 % i 2. kvartal til nu 38.1 %, mens de landsdækkende kommercielle stationer går tilbage fra 8.1 % til nu 7.2 %. BBC har præcis samme share som i 2. kvartal, nemlug 52.6 %, men det dækker dog over at Radio 1 og Radio 4 går lidt frem, mens Radio 2 og Radio 5 Live går lidt tilbage. Læs mere

Torsdag 24. oktober 2002
Radio Mega koncert med Henrik Launbjerg
Fredag den 1. november inviterer Radio Mega i Hillerød lytterne gratis til koncert med den populære danske sanger Henrik Launbjerg. Det er ikke muligt at købe billetter til koncerten; de kan kun vindes på Radio Mega i den kommende uge og der bliver kun plads til mellem 80 til 100 lyttere til intim-koncerten. (SHN)

Onsdag 23. oktober 2002
Passport To World Band Radio i ny udgave
Passport To World Band Radio i ny udgave2003 udgaven af Passport to World Band Radio er netop udkommet. Bogen er et 'must' for enhver der interesserer sig for, hvad der foregår på kortbølgebåndet. Den bringer bl.a. en detaljeret frekvensoversigt - med sendetider - over alle lokale, nationale som internationale radiostationer på kortbølgeområdet mellem 2 og 30 MHz. Det er også i denne bog man finder særdeles kompetent vejledning til køb af kortbølgemodtager samt en grundlæggende introduktion til kortbølgelytning. Bogen kan nemmest købes direkte fra forlaget i USA: www.passband.com/ (SHN)

Onsdag 23. oktober 2002
Sky Radio støtter Dansk Flygtningehjælp
Sky Radio har for Dansk Flygtningehjælp produceret fem reklamespot for at skaffe indsamlere til Dansk Flygtningehjælps landsindsamling søndag d. 10. november. Karen Mukupa, Anne Marie Helger, Trine Pallesen, Michael Carøe samt Simon Jul og Jan Elhøj fra Banjos likørstue lægger stemmer til de fem spot, som Sky og Dansk Flygtningehjælp håber at mange radioer vil sende.

Onsdag 23. oktober 2002
NL: John de Mol køber Noordzee FM
NL: John de Mol køber Noordzee FMJohn de Mol - bl.a. kendt som medejer af produktionsselskabet Endemol - har købt den landsdækkende nederlandske radiostation, Noordzee FM. Indtil nu har Noordzee FM været ejet af Strengholt B.V. og SBS Radio. John de Mol startede i sin tid sin karriere som programmedarbejder på Radio Noordzee Internationaal, da den sendte fra et skib ud for den hollandske kyst. (SHN)

Onsdag 23. oktober 2002
Sverige: Milliontab for kommerciel radio
Sveriges fem største kommercielle radio-networks er på vej til at få et samlet tab før skat på mindst 75 mio. svenske kr. (61 mio. danske kr.). Det viser beregninger som Dagens Media for foretaget. Iagttagere mener at mindst ét network forsvinder i løbet af næste år. Læs mere

Onsdag 23. oktober 2002
Trance, dance og techno på ny dansk netradio
Rise FM er navnet på en ny dansk radiostation, der udelukkende sender via nettet. Bag stationen står DJ Nigel og hans bror, og de fik idéen til Rise FM, da de for et par måneder siden forgæves forsøgte af finde en station med den type musik de kunne li’: Trance, dance og techno. De besluttede sig derfor til selv at starte en station. I starten var det kun non-stop musik, men efterhånden kom der rigtige jingler og liners - og nu lyder Rise FM som en helt rigtigt radio station. Det store problem for Rise FM nu er, hvis stationen bliver opkrævet musikvederlag. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -