Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


MixFM sender fra campingvogn i Birkerød og har ingen teknisk sendetilladelse
Tirsdag 27. maj 2003
Af Karsten Jensen
 
I Birkerød sender MixFM på frekvensen 104.1 MHz (cirkulær), og de første egentlige udsendelser fandt sted i søndags, oplyser direktør Nico Sparboom til radionyt.com. MixFM er påbegyndt lokale sendinger i Birkerød med lokale nyheder og lokale meddelelser, men MixFM har ingen teknisk sendetilladelse i Birkerød.
Direktør Nico Sparboom fortæller i snørklede vendinger til radionyt.com, at man leder efter et mere passende sted til placering af både studier og sender i Birkerød, men bekræfter dog at den officielle start for MixFM Birkerød var i søndags.

Nico Sparboom fortæller, at man fortsat leder efter samarbejdspartnere, der ønsker at indtræde i MixFM-netværket, der ønsker at tage kampen op mod de ’store’ radiostationer, der ofte har udenlandsk kapital i ryggen.

Nico Sparboom er yderst sparsom med oplysninger overfor radionyt.com med hensyn til hvorfra både sender og studier er placeret i Birkerød, men kilder fortæller til radionyt.com, at MixFM sender fra en campingvogn opstillet ved Statoil på Bistrupvej i Birkerød, med en yderst primitiv antenne.

Ved henvendelse til IT- og Telestyrelsen fortælles det til radionyt.com, at man ikke har tildelt nogen tekniske sendetilladelser til MixFM i Birkerød – ej heller ved Statoil-tanken, og at man ikke er vidende om at MixFM i Birkerød har påbegyndt sending. IT- og Telestyrelsen har ingen ’sag’ på den nuværende sending, men fortæller til radionyt.com, at der i går indløb ansøgning om teknisk sendetilladelse om at sende fra Bistrupvej i Birkerød.

Birkerød Kommune fortæller til radionyt.com at der den 5. november 2002 blev tildelt sendetilladelse til Lokalradioforeningen Birkerød FM, ved formand Stine Da Silva, men at man ikke kender til oplysningerne om at sending er påbegyndt, ej heller under navnet MixFM.

I Birkerød er der kun givet teknisk sendetilladelse til Danish Life Style Radio (NRJ), der sender fra Vandtårnet i Birkerød.

Selv om MixFMs Birkerød-sending påbegyndte søndag var der mandag eftermiddag kun tom bærebølge på 104.1 MHz, erfarer radionyt.com.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -