Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


The Voice vil sende i Randers - men vil bruge frekvens fra Grenaa
Onsdag 30. marts 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
SBS Radio vil gerne udsende The Voice i Randers, og har bedt Radio- og tv-nævnet om at få flyttet selskabets frekvens i Grenaa til Randers. Frekvensen i Grenaa 92.8 MHz kan imidlertid ikke anvendes i Randers, og derfor har IT & Telestyrelsen fundet en anden frekvens - 101.8 MHz. Men kan man flytte en sendemulighed 54 km - og samtidigt ændre frekvens. Det skal Radio- og tv-nævnet nu tage stilling til.
Randers er på vej til at få endnu en frekvens til brug for lokal radio; frekvensen 101.8 MHz er under international koordination.

Frekvensen skal tjene som erstatning for Grenaa-frekvensen 92.7 MHz, der i forbindelse med flytningen af sendeposition har vist sig umulig at bibeholde.

Både Grenaa og Randers ligger indenfor det tidligere 'Storradionævnet for Kronjylland/Djursland', men der er gjort indsigelse mod Radio- og tv-nævnets godkendelse af den ønskede flytning fra Grenaa til Randers. Det oplyser fuldmægtig i Styrelsen for Bibliotek og Medier, Rasmus Pleidrup, til radionyt.com.

Indsigelsen kommer fra Radio ABC, selv om direktør Ole Søndergaard ikke selv vil betegne det som en egentlig indsigelse.

Ole Søndergaard forklarer, at man blot har bedt Radio- og tv-nævnet overveje, hvad der helt præcis skal være praksis på området - inden nævnet giver tilladelse til 54 km flytning og samtidigt ændring af en frekvens. Herunder også at overveje, hvad øvrige følgevirkninger kan blive.

Som et eksempel på en følgevirkning nævner Søndergaard et tænkt eksempel:

- i et gammelt radionævn omfattende 3 kommuner får man lov til at udsende Jack FM
- kommunerne ligger geografisk på en snor: den ene længst mod vest, nummer 2 i midten og den sidste længst mod øst
- man får lov til at netværke, så man i kommunen i vest fortsat udsender Jack FM, i midten udsender man Joe FM og mod øst sender man Bob FM
- endeligt beder man om lov til at flytte alle senderne til den vestlige kommune, så man fremover har 3 radioformater Jack FM, Joe FM og Bob FM i kommunen, og de 2 andre kommuner har fremover ingen radiostationer
- ved flytningen kan frekvensen fra den østlige kommune i øvrigt ikke genbruges, så man får en helt ny frekvens i den vestlige kommune til at udsende Bob FM på.


Og frekvenserne er i øvrigt i sin tid udmeldt til at dække en kommune, ikke en del af et nævnsområde, i det af Ole Søndergaard tænkte eksempel.

Rasmus Pleidrup forventer, at spørgsmålet vil blive behandlet på Radio- og tv-nævnets møde den 5. april.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -