Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Mandag 18. juni 2001
USA: Clear Channel radioer tilbage på nettet
Clear Channel har indgået en aftale med selskabet Hiwire, der betyder at omkring 250 Clear Channel stationer i USA vender tilbage med live streaming på internettet i løbet af juli måned. Streamingen blev indstillet for et par måneder siden pga. en strid med AFTRA om betaling til reklamespeakere. Fremover vil de reklamespots der udsendes i æteren på FM og AM – blive pillet ud og erstattet af andre spots i streaming versionen. (SHN)

Mandag 18. juni 2001
Lars Vesterløkke – ny programdirektør i DR
DRs bestyrelse besluttede sent mandag at ansætte den 43-årige Lars Vesterløkke i stillingen som ny programdirektør for DR pr. 1. august, hvor han får ansvaret for godt 1.500 medarbejder i ca. 30 enheder. Vesterløkke bliver desuden medlem af DRs direktion. Lars Vesterløkke kommer fra stillingen som chef for produktionsområdet i DR-Radio. Læs mere

Mandag 18. juni 2001
UK: DAB skal videreudvikles
Forskergruppen IMPACT på universitetet i Loughborough har fået bevilget 350.000 pund (godt 4.2 mio. danske kr.) til at udvikle næste generations DAB radio, skriver ukRadio.com. Idéen er at udvikle interaktiviteten og multimedia applikationer i den digitale radio, således at den bliver mere attraktiv for fremtidens brugere, der ikke vil nøjes med ”bare” at høre radio. (SHN)

Søndag 17. juni 2001
Kulturnyt sætter fokus på rytmisk musik
Mens dansk rockmusik skranter, så lever dansk techno i bedste velgående. Mens nogle musikere kritiserer DR og ikke mindst P3 for traditionel tænkning, så lever andre musikere fint uden radiostationer og massiv presse. Kulturnyt tegner fra og med i morgen mandag og hele ugen - portrætter af dansk rytmisk musik anno år 2001. Medvirkende er bl.a. Kenneth Bager, musikkritiker Klaus Lynggaard og DR-Radios musik-redaktør Eik Frederiksen. Kulturnyt sendes på P1 12.30-13.00 og genudsendes 18.50-19.20. (SHN)

Søndag 17. juni 2001
Ny Middelfart-radio inden 1. august
Lokalradionævnet for Middelfart, Nr. Aaby og Ejby kommuner har sat 1. august som sidste frist for de to foreninger der har fået sendetilladelse i nævnet, til at komme i luften. De to stationer har hver især ”tætte” forbindelser til hhv. Radio Skala i Kolding og Voice i Odense. Læs mere

Søndag 17. juni 2001
USA: Bekymring i radioindustrien
”Den amerikanske radioindustri undergår i øjeblikkets dens mest grundlæggende ændringer siden fjernsynets fremkomst i begyndelsen af 50’erne”. Det sagde chefredaktør Ron Rodrigues for Radio&Records ved åbningen af branchebladets årlige konference i Los Angeles. Stor set alle på konferencen udtrykte bekymring for industriens udvikling i kølvandet på den udbredte konsolidering. Læs mere

Søndag 17. juni 2001
Sverige: Melodi FM i luften
I dag startede en ny svensk radiostation for Göteborg, Kungälv og Ale området. Radioen hedder Melodi FM og retter sig mod en voksen målgruppe med musik fra 50’erne, 60’erne og 70’erne med lidt country og dansband musik, oplyser OnAir. Bag radioen, der sender på 91.4 og 95.4 MHz, står Tord Strömberg og Patrik Itzel og de agter at starter Melodi FM stationer andre steder – de næste bliver i Kungsbacka og Härryda. (SHN)

Lørdag 16. juni 2001
DR Radio køber 98 % af programmerne hos sig selv
Private radioproducenter har ikke haft meget held med sig i DR Radios aktuelle udbudsrunde, hvor man vælger, hvor man vil købe radioprogrammer i 2002 – og slutningen af 2001. Godt ¼ af DR Radios samlede programbudget blev sat i spil, men når den nye sendeplan går i luften er resultatet af kun to procent af DR Radios programbudget havner hos private produktionsselskaber. DR er dermed langt fra målet om at op mod 15 % skal købes ude i byen. Læs mere

Lørdag 16. juni 2001
P4 aftenradio fra provinsen
Når den nye aftenradio på DR P4 fra den 1. september bliver landsdækkende rykker programmet også ud af København. Hidtil er det Københavns Radio der har stået for produktionen, men fra 1. september er det DRs regionalradioer Radio Fyn, Østjyllands Radio og Kanal 94 i Vejle, der i fællesskab skal stå for aftenradioen. De tre vandt slottet i konkurrence med tre andre bud. (SHN)

Lørdag 16. juni 2001
DR RadioSamfund tabte igen
”Der sad vi som hunde, som netop havde svømmet en lang tur for at hente de pinde, som Chefredaktionen havde kastet i vandet. Her stod vi logrende foran vores herre, blot for at konstatere, at han nu klappede andre hunde”. Sådan skriver Michael Christophersen fra RadioSamund i en kommentar til at kun tre af RadioSamfunds 30 programforslag blev valgt. Læs mere

Lørdag 16. juni 2001
Norge: P4s reklamepolitik kritiseres
Det norske Almenkringkastningsrådet revser i en rapport P4 for at sammenblande reklamer og redaktionelt stof. Situationen er alvorlig for P4, siger koncernchef Cecilie Norland til Kampanje. Norsk P4 skal nu senest 1. juli fremlægge en gennemgang af kontrakter med annoncører og sponsorer. (SHN)

Fredag 15. juni 2001
NL: Definitivt slut med Veronica-navnet?
Veronica Omroep Organisatie og SBS har afbrudt forhandlingerne. Det betyder at tv-kanalen V8 ikke bliver til Veronica TV - og at Noordzee FM ikke bliver til Veronica FM. Læs mere

Fredag 15. juni 2001
DR sikrer rettigheder til underlægnings- musik – og anlægger sag mod Gramex
DR har haft store problemer med at cleare rettigheder til cd-musik, som indgår i DRs programmer som underlægningsmusik. Korte sekvenser af cd-musik i en DR-produktion kan i dag forhindre, at produktionen sælges eller lægges 'on demand' på internettet. DR er derfor i dag i vidt omfang nødt til at redigere programmer og fjerne musikken. Først herefter kan f.eks. et radioprogram lægges 'on demand' på internettet. Læs mere

Fredag 15. juni 2001
Nyt sommer-show på Radio SydhavsØerne
Radio SydhavsØerne's eftermiddags-show "Kim & Carsten" gik i dag på sommerferie i to en halv måned. Programmet erstattet hele sommeren af "F.D.D.S.P.S", som bliver et meget "ud af huset"-agtigt sommerprogram. Læs mere

Fredag 15. juni 2001
FMR1 i Nyborg tæt på kollaps
Ifølge både Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende, ligger det efter et møde onsdag fast, at Fyns Musik Radio - FMR1 - i Nyborg ikke begynder at sende igen før tidligst engang efter sommerferien. Hvis man gør det. Radioen mangler nemlig en ny investor. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -