Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Prix Radio går efter udsolgt
Torsdag 20. august 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Når 'Prix Radio – Danmarks Officielle Radio Priser' skal uddeles i DGI Byen lørdag den 26. september 2009 bliver der plads til 220 gæster i salen og 250 til spisningen. Og det er færre end sidste år. Det sker for at sikre fuldt hus. Billetterne sælges efter 'først til mølle princippet'.
”På 'Halvandet' sidste år havde vi 100-130 pladser, der stod tomme og som var betalt for. Det er en rigtig ’partykiller’ og derfor vil vi hellere skære i antallet af pladser og sikre os fuldt hus og at dem, der har købt en separat billet vitterligt også kommer. Til gengæld får vi en super aften”, lover Radiodays-chef Christian Kjeldsen, der har lagt hele produktionen af årets Prix Radio i hænderne på Anders Magnusson, der tidligere har været ansat på Sky Radio, SBS Radio, TV 2 Radio mv.

Og da salget af VIP billetter, der dækker både Prix Radio Show, spisning og afterparty nu for alvor har taget fart, har Radiodays besluttet at indstille salget af billetter, der ”kun” dækker prisuddelingen.

”Det sker for, at de der ønsker den store pakke, får mulighed for at deltage i alle ting. De der har købt billet udelukkende til prisuddelingen, er selvfølgelig sikret deres billetter. Men vi har ligesom været nødt til at trække en streg i sandet i forhold til, om vi skal investere i en sal til 350 personer eller en til 220-240 personer. Prisen er nemlig temmelig forskellig for at sige det mildt og vi ved stadig ikke, om Radio 100FM deltager eller ej og i hvor stort et omfang”, konstaterer Christian Kjeldsen.

Tilmeldingerne strømmer ind

Nomineringerne til Prix Radio Radio strømmer ind. I samme linde strøm som sidste år, hvor der var 200 bidrag nomineret i 8 kategorier. I år er der 10 kategorier og derfor en forventning om flere bidrag.

”Jeg tør godt sige, at tilmeldingerne strømmer ind til Prix Radio og vi håber, at vi har et overblik i løbet af mandag eller tirsdag i næste uge. Det er skønt at se, at branchen virkeligt har lagt sig i selen i år for at nominere og det er også skønt at se, at nomineringerne rammer så bredt som de gør. Fra mindre kommercielle stationer over større regionale stationer til landsdækkende radio fra såvel den kommercielle branche som DR. Prix Radio er virkeligt blevet noget, branchen taler om og det er positivt for branchen og for radio”, siger Project Manager Anders Magnusson.

Han understreger, at sidste frist formelt er fredag med morgenposten, men da Post Danmark ikke altid fungerer optimalt, vil bidrag der rammer Radiodays kontoret mandag morgen, stadig komme med.

”Men jo hurtigere vi har tingene og kan bearbejde materialet til dommerne, jo bedre er det”, siger Anders Magnusson

De godkendte nomineringer kan ses på www.radiodays.dk og det er også her, at de tre slutnominerede i hver kategori kan ses fra omkring 1. september 2009.


Foto: Anders Breinholt – 'Ekstra Bladets Gyldne Mikrofon' – vinder 2007 og 2008


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -