 Rent lovmæssigt har DR hjemmel til at opkræve licens fra computerbrugere, men skiftende regeringer har blokeret for, at DR kan følge lovgivningen og opkræve licens fra danskere, der kun har computer og ikke radio- eller tv.
Politikernes fortolkning af reglerne er problematisk, mener ekspert i medieret Søren Sandfeld Jakobsen fra Handelshøjskolen i København. Han har skrevet ph.d. om licens og udtaler til Politiken:
”Man skriver ét i reglerne, men vedtager bag lukkede døre at gøre noget andet.”
Som reglerne lyder i dag, må der kun opkræves licens for opstillede radio- og tv-apparater, og Sandfeld Jacobsen fortsætter: ”Der står nemlig: ’Ved radio- og fjernsynsmodtagere forstås apparater, der kan gengive lyd- eller billedprogrammer spredt ved hjælp af radio- eller kabelanlæg. [...] Monitorer tilknyttet andet elektronisk udstyr anses for modtagere, såfremt de kan gengive lyd- eller billedprogrammer, som er spredt ved hjælp af radio- eller kabelanlæg.’
Bekendtgørelsen er faktisk fremsynet og tager højde for, at medierne smelter sammen. Nu kan man se fjernsyn og høre radio på computere med tv-tunere, avancerede mobiltelefoner, mp3-afspillere med mere. Problemet er bare, at reglen ikke bliver håndhævet. Og en minister kan da ikke bare lade være med at håndhæve sine egne regler,” siger han til avisen.
Siden 1990 har Kulturministeriet slået fast, at DR ikke må forstå lovteksten ordret, senest i 2004, hvor kulturministeren har skrevet til DR, at der ikke skal opkræves licens for andet end traditionelle radio- og tv-modtagere.
Ifølge TNS Gallup betaler 87.500 danskere ikke licens. DR anslår, at 10.000 danskere kun har adgang til radio- og tv-signaler via internettet.
I DR’s nye medieudspil lægges op til at DR skal kunne opkræve licens for blandt andet computere.
|
