Forholdet mellem radiostationerne på den ene side og de organisationer, der skal have vederlag for offentlig fremførelse af musik - KODA og Gramex - på den anden side, blev taget under behandling på en session på RadioDays lørdag formiddag. Radiostationerne er utilfredse med at den samlede betaling for musikanvendelse stiger voldsomt, selv om den samlede radiolytning kun stiger beskedent. Skulle den nuværende situation fortsætte - når der kommer flere radiokanaler - vil situationen blive helt absurd. Derfor foreslår DR og de kommercielle stationer, at beregningsmåden ændres således at vederlagene til KODA og Gramex sættes i relation til lyttertallene. KODA mener omvendt at det er afgørede, at KODA får andel i den forventede vækst i omsætningen i radiobranchen.
Udgangspunktet for diskussionen er, at radio og musik gensidigt støtter hinanden. Men i et oplæg udarbejdet af Dansk Radio Forum, der er et uformelt dialogforum mellem de største aktører i den danske radiobranche, konstateres det også at forholdes mellem radioerne og KODA-Gramex er anspændt - bl.a. fordi KODA og Gramex for hver ny radiostation, der opstår, kræver nye afgifter - også selv om den samlede lytning ikke stiger, men blot fordeler sig på flere kilder.
Det er DRs radiodirektør Leif Lønsmann og formand for KOMM, Bent Helvang, der står som forfattere til oplæget fra Dansk Radio Forum, der blev fremlagt på en session ved RadioDays lørdag. I oplæget peges der på, at det er nødvendigt at gentænke og revidere selve måden, hvorpå musikafgifter beregnes - ellers vil det gå ud over den ønskede vækst og konkurrence på radiomarkedet.
Radiolytningen er steget men slet ikke så meget som vederlaget til KODA og vederlaget til Gramex. Mens lytningen i 1982 - før de lokale radiostationer startede - lå på omkring 1.200 minutter pr. dansker pr. uge - så er det tal nu steget til 1.358 minutter. Lytternes radioforbrug er dermed steget med 56 pct. Samtidigt er betalingen til Gramex steget med 147 pct. og betalingen til KODA er steget med 333 pct.
Med et stærkt stigende antal radiokanaler i de kommende år vil udgifterne for de forskellige radiostationer stige voldsomt fremover, hvis man fortsætter med at skulle betale efter de nuværede principper.
Det mener Dansk Radio Forum ikke bør ske. I stedet bør vederlagsbetalingen ske i forhold til den enkelte radiostations faktiske aflytning, og det kan såre simpelt ske ved at kigge på den enkelte radiostations share (markedsandel) af al radiolytning, som det kan aflæses af lyttetundersøgelserne fra Gallup.
Martin Gormsen, underdirektør for KODA, afviste på RadioDays dén fremstilling, som Dansk Radio Forum gav af udviklingen, og betegnede fremstillingen som manipulerende.
Gormsen fremhævede at det ikke var rigtigt, at vederlaget til KODA ikke har en sammenhæng med lytningen. Tarifferne er omsætningsbestemte, og omsætningen har en nøje sammenhæng med, hvor mange lyttere den enkelte kommercielle station har.
Overordnet gjorde Martin Gormsen opmærksom på, at lytning til musik via radio udgør det største kulturforbrug for en enkelt kunstform. Den samlede betaling - der i 2000 udgjorde ca. 53 mio. kr. til KODA fra alle danske radiostationer - er derfor uhyre beskeden set i relation til den rolle, som musik spiller i danskernes kulturforbrug og dagligdag.
Martin Gormsen pegede også på, at de radiokanaler, der alene er rene genre-bestemte musikstrømme tilgodeser folks musikbehov i en så stor udstrækning, at det skader musiksalget.
Når der i de kommende år sker en - forventelig - stor stigning i omsætningen på radiomarkedet - måske fra 200 til 600 mio. kr., så finder KODA det også rimeligt at der kommer en tilsvarende stigning i betalingen til komponister og andre rettighedshavere.
Martin Gormsen erkendte dog, at der i forhold til visse områder - f.eks. mere niche agtige musikkanaler - muligvis er basis for at kigge på tarifferne. Det forekommer f.eks. ikke rimeligt at en kommerciel jazz-kanal skal betale lige så meget som en kommerciel hit-station i minimumstarif.
|
