Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Felix Smith ny vært i P3-programmet ’Verdens bedste formiddag’
Onsdag 27. december 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Når de værste nytårstømmermænd har lagt sig, får Christina Høier nyt selskab ved P3-mikrofonen i formiddagstimerne. Fra tirsdag 2. januar tager Felix Smith over, hvor Morten Resen slap i det populære program ’Verdens bedste formiddag’.
Rygtet har længe floreret og denne gang talte det sandt, skriver DR i en pressemeddelelse. Felix Smith er ny vært i ’Verdens bedste formiddag’ på P3. Han er en erfaren herre i P3-regi. ’Stereo på P3’, ’Så kører bussen’, ’P3 med dyrene’ og et væld af P3 Sessions står på blandt andet hans generalieblad.

Et andet rygte går på at hans garvede medvært, Christina Høier lider af en slem grad af morgensurhed.

Før sin sortie nåede den tidligere vært i ’Verdens bedste formiddag’, Morten Resen at lave en liste på ti punkter med gode råd til sin efterfølger. Første punkt på listen lyder:

”Lad hende være - i hvert fald frem til klokken halv ni”

Christina Høier har svært ved at afvise de ondsindede rygter:

”Jeg indrømmer gerne, at jeg er tæt på at nikke skaller om morgenen. Et forkert ord kan udløse en tsunami af bebrejdelser. Jeg ved godt, at det er en prøvelse for resten af redaktionen, og jeg vil gøre en indsats for at smile til livet,” siger hun og tilføjer: ”Efter kl. 9 er jeg mild som morgenmælk, ja næsten blid som en brise, så der er ingen grund til frygt.”

Udsigten til at blive mødt af en morgensur medvært afskrækker da heller ikke Felix:

”Jeg glæder mig til at skulle sende radio med Christina. At hun er det sureste ribs om morgenen er jo kun et plus. Alene den kemi, der ligger i en god verbal slåskamp inden kl. 10 bliver i den grad værd at stå tidligt op for,” siger han og fortsætter i en endnu mere forsonende tone: ”Udover det er Christina en meget dygtig værtinde med tons af erfaring i tasken.”

Felix ser frem til at skulle danne par i radioen med Christina: ”Efter at have sendt radio alene i et år, bliver det dejligt for mig at have nogen at læne sig lidt op af. Jeg elsker Christinas betragtninger på livet, også selvom de ofte er meget langt fra mine, og jeg glæder mig til at blive klogere på hendes og P3-lytternes verdensbillede.”

Første program med P3’s nye formiddagsduo er i luften tirsdag 2. januar kl. 9.-11. Her vil Felix og Christina konfrontere hinanden med alle de løse rygter, de har opsnuset om hinanden i løbet af juleferien. Det bliver en premiere med paraderne oppe, hedder det til slut fra DR.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -