Når Radio SydhavsØerne fejrer 20 års fødselsdag, bliver det med bl.a. åbent hus og to koncerter - med de samme kunstnere - i hhv. Nykøbing F. og Nakskov den 17. og 18. november.
Fem navne vil kunne opleves til Radio SydhavsØernes fødseldagskoncerter: Infernal, Zididada, Inez, Jakob Sveistrup og sidst men ikke mindst Chain Of Fools, der møder op med 12 mand på scenen. Mellem sceneskiftene vil Radio SydhavsØernes egne studieværter være djs, og publikum vil få chance for at vinde en rejse for to til en "rigtig" sydhavsø.
Selve fødselsdagen er den 11. november og her er der åbent hus på stationen.
Hele ugen markeres de 20 år med diverse genudsendelser og indslag om radioens historie. På radioens hjemmeside www.sydhavsradio.dk opfordres lytterne til at gå ind og fortælle, hvilke indslag eller udsendelserne man gerne vil genhøre. |