Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Skovmand & Bue takker af
Mandag 3. januar 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I snart 7 år har mange nordjyder hver morgen været i selskab med Niels Skovmand og Tom Bue - bedre kendt som 'Skovmand & Bue'. Men nu er det lige straks slut. Når det populære værtspar på ANR går i luften her til morgen vil lytterne få beskeden om, at de sender sidste gang fredag den 14. januar.

"Vi har ikke været interesserede i at lave sådan noget klynkeradio igennem længere tid, så derfor fortæller vi det først i radioen mandag," forklarer redaktionschef i Nordjyske Medier, Mikkel B. Ottesen. Men der er i virkeligheden tale om en gammel beslutning.

De fleste ting har sin tid. 'Skovmand & Bue' har kørt i rigtig mange år, og er nærmest blevet en institution i Nordjylland. Men på et eller andet tidspunkt måtte det nok begynde at gå den anden vej; lytterne ville begynde at svigte. Men det er aldrig sket, understreger Mikkel B. Ottesen. Tvært imod.

Når det nu alligevel snart er slut med det populære morgenshow, så skyldes det at de to værter begge ønsker, at komme videre - og ikke havde lyst til at lave morgenradio resten af livet. Således begyndte Tom Bue at studere Art & Technology på Aalborg Universitet allerede efter sommerferien sidste år, og har derfor både passet studierne på universitetet - samtidig med at han lavede morgenradio. Det går dog ikke i længden.

Derfor blev det aftalt allerede for flere måneder siden, at Niels Skovmand og Tom Bue selv skulle finde en dato for det sidste program. Og det bliver så om to uger - fredag den 14. februar.

De to forlader dog ikke det store nordjyske mediehus, og de to vil fortsat komme til at "lege sammen".

Og det sker allerede hele den efterfølgende uge, hvor de to tager rundt i Nordjylland for at sige tak til lyttere og fans. Skovmand & Bue besøger fem caféer i Nordjylland, hvor de byder på musikalsk underholdning og gratis kakao.

Niels Skovmand vil fortsat være fuldtidsansat i Nordjydske, men skal lave andre journalistiske ting. Og Tom Bue vil også fortsat være tilknyttet - og skal bl.a. lavet noget tv. Men radio sammen - det bliver der ikke umiddelbart tale om.

Radiobranchen har to gange kåret 'Skovmand & Bue' til Danmarks bedste morgenshow.


'Vikarerne' tager over

ANR har ikke et klart og færdigt nyt morgenshow klar til lytterne.

I første omgang - i én uge - fra mandag den 17. januar kommer der noget "mildest talt anderledes radio" i morgenfladen på ANR. Sådan udtrykker Mikkel B. Ottesen det. Men det bliver godt, lover han. Det bliver med professionelle entertainere, der til dagligt laver noget helt andet end radio. Hvem det bliver, vil Ottesen ikke afsløre.

Derefter kommer 'Vikarerne' til. Fra mandag den 24. januar vender Adam Lehn tilbage til Nordjyske Medier for at lave morgenradio - i selskab med Mette Siggard.

Adam Lehn er tidligere morgenvært på Nordjyske Mediers 'Guld FM', men da denne kanal blev lukket og erstattet af den værtsfrie Radio Aura, måtte Lehn forlade huset. Nu vender han så tilbage i det "tidsbegrænsede projekt", som 'Vikarerne' skal være.

Medvært er Mette Siggaard. Hun er nuværende nyhedsvært - gennem mange år - på ANR.

'Vikarerne' skal hen over foråret være med til - sammen med lytterne - at finde ud af, hvordan ANRs nye permanente morgenprogram, der starter til sommer, skal være.

Selv om lytterne skal komme med input til ANRs nye morgenflade, så er der dog allerede tænkt på flere tiltag på det teknologiske område. Mikkel B. Ottesen fortæller, at der bl.a. vil blive satset på nye digitale muligheder på smart phones. "Et digitalt univers - bundet sammen med radio," som Ottesen udtrykker det. Det kan fx være apps der handler om quiz'er, indløsning af præmier, særinteresser indenfor fx musik, mode og sport - og mere praktiske ting som at finde venner eller finde tilbud.

Og hvem der skal være vært på ANRs nye faste morgenprogram fra sommeren, ja - det kan Mikkel B. Ottesen ikke svare på. "Det afhænger af lytterne," slutter redaktionschefen.



Fotos fra Skovmand & Bues facebook-side


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -