Julegavmildheden har ramt Danmarks nye radiostation Radio 100FM. Fra i dag og frem til jul deler stationen 100.000 kroner ud til lytterne.
”Det er simpelthen en ekstra julegave til lytterne”, siger Radio 100 FMs programdirektør Niklas Nordén.
I konkurrencen kan lytterne tilmelde tre af deres venner på kanalens hjemmeside, www.radio100fm.dk. Efter en lodtrækning ringes en af de tilmeldte op, og hvis han kan sige, hvem der har tilmeldt ham, vinder de 10.000 kroner til deling.
Konkurrencen har fået navnet ”Powershop 100 %” og refererer til et af stationens andre projekter nemlig; ”Radio 100FM sponsorshop”, der går ud på at få så mange firmaer som muligt til at stille radioen ind på 100 FM.
”Hvis et firma tilmelder sig ordningen, får det et Radio 100FM Sponsorshop-mærkat på indgangsdøren. Så ved kunderne, at det er vores radio, de kan høre i forretningen. Samtidig vil firmaerne kunne deltage i fremtidige Radio 100 FM sponsorshop-aktiviteter”, fortæller Niklas Nordén.
De heldige vindere af Powershop 100 % kan frit vælge hvilken af sponsorshopforretningerne, de vil bruge deres gevinst i.
|