Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radiodays offentliggør program
Torsdag 7. juni 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Flere end 30 sessions, flere end 60 nationale og internationale oplægsholdere, nyt og større udstillingsområde, kæmpe Prix Radio prisshow - og Prix Radio fest med plads til alle. Det er nogle af overskrifterne for Radiodays 2007, der finder sted den 22. - 23. september. Programmet er nu offentliggjort og det byder på større fagligt fokus og en længere lørdag med mere tid til at networke mellem de forskellige sessions.
Årets program har et stærkt fagligt fokus, hvor omdrejningspunkterne er bl.a. ”vidensdeling og kompetenceudvikling”, ”fremtidens medier og mediebrugere”, ”kreativitet og idegenerering” og ”kommerciel radio i Danmark”.

Radiodays 2007 vil signalere sammenhold i den danske radiobranche - i alt fald indtil fagfestivalen er overstået og radiomedarbejderne skal hjem og bruge noget af det, de har lært, til at konkurrere på livet løs - til glæde for lytterne.

Det bliver kulturminister Brian Mikkelsen, der åbner Radiodays lørdag morgen. Umiddelbart herefter går den mediepolitiske debat i gang. Fem kvarter får politikerne til at diskutere fire emner, som deltagerne i Radiodays får mulighed for at vælge på forhånd. Per Laursen fra Mediawatch kommer til at holde styr på tropperne.

Lørdagens program byder på 21 sessions med talere og undervisere som Dan O’ Day, Valerie Geller, Gerd Leonhard, BBC's radiodirektør Jenny Abramsky, Doug Harris, Mark Barber, Kurt Strand, Leif Lønsmann, Lisbeth Jessen, Berit Hedemann, Lene Kleinschmidt og mange flere.

Lørdag afvikles bl.a. en kommerciel linie, der laves i samarbejde med Dansk Marketing Forum. Her vil landets største kommercielle annoncører og en række bureaufolk give deres bud på, hvad der skal til for at løfte det danske reklamemarked. Samtidigt præsenteres en række succeshistorier fra Europa, hvor kommerciel radio allerede HAR sendt public service til tælling. Endelig kommer Mark Barber ind på mulighederne for at skabe indtjening på fremtidens radio - "Radio 3.0". Der afvikles ligeledes en session, der skal vise annoncører og stationer vejen til endnu bedre radiospots. En session der afvikles i samarbejde med Radioguru.

Udstillingscentret kommer til at byde på en lang række aktiviteter og udstillinger. Avit og Radionet har allerede lagt beslag på en fjerdedel af det samlede udstillingsareal. Endelig liste med udstillere er klar i starten af august.

Når en lang faglig lørdag er omme omkring 17.30, er der en time til, at deltagerne skal være på plads i Studie 5 i DR Byen, hvorfra der 19.03 sendes den første Prix Radio, hvor der uddeles seks priser: 'Årets Nyheds- & Aktualitetsudsendelse eller -indslag', 'Årets Radioreklame', 'Årets Promotion' og 'Årets Morgenshow' - der alle vælges af radiomedarbejderne i hele landet. Styregruppen bag Radiodays uddeler 'Hædersprisen' mens Ekstra Bladets læsere kårer årets studievært med 'Ekstra Bladets Gyldne Mikrofon' i et direkte radioshow på DR Radio og TV 2 Radio.

Efter prisshowet er der middag i DR Byens restaurant. Der bliver plads til cirka 500 siddende spisende gæster. Derefter er der lounge stemning i studie 5, mens de danseglade får mulighed for at røre sig i publikumsfoyeren i DR Byen. Afterparty'et slutter kl. 01.45.

Efter ønske fra deltagerne fra det jyske, bliver søndag lidt mere komprimeret og slutter også lidt tidligere.

Dagen byder på op mod 14 sessions med bl.a. Innovation Lab, Jens Arentzen, Doug Harris, Nik Goodman, KaosPiloterne, Dan O´Day, Annette Pannerup og Jannie Holm fra Radio ABC Gruppen, Morten Resen, Jesper Conrad og Laura Krogh fra TV 2 Radio - ligesom der sættes et stærkt fokus på replanlægningen i form af en større session med radiodirektørerne mv.

Radiodays slutter med fælles frokost i DR Byen.

Tilmeldingen starter i dag og det koster 1.995 kr. at være med, hvis man melder sig til inden den 10. august. Prisen er herefter 2.495 kr. Deltagergebyret dækker: fri adgang til alle sessions, adgang til workshops i den udstrækning der er plads, morgenmad lørdag og søndag, frokost lørdag og søndag, deltagelse i Prix Radio showet lørdag aften med efterfølgende middag samt nattefest. Drikkevarer til frokost samt aftenfest er ikke inkluderet.

Man kan læse nærmere - bl.a. om mulighed for overnatning - på radiodays.dk.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -