Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Nyt samarbejde i musikbranchen skal styrke vækstlaget
Torsdag 5. februar 2009
Af Karsten Jensen
 
'Karrierekanonen' har hidtil alene været knyttet til DRs P3. Fremover bliver kredsen udvidet med en lang række aktører fra hele musiklivet, som samtidig lægger deres hidtidige talentprojekter, som for eksempel Livecontest - ind i projektet.
Vejen fra øvelokalerne til de store koncertscener bliver lidt kortere for landets musikalske stjernefrø. Nogle af de største aktører i musikbranchen er nemlig gået sammen i et helt særligt samarbejde om at gøde vækstlaget i rytmisk musik.

Projektet kalder sig 'Karrierekanonen', og bag samarbejdet står DR, KODA, Roskilde Festival og foreningen [spillesteder dk], der er brancheorganisationen for de 79 mest profilerede spillesteder herhjemme.

'Karrierekanonen' har hidtil alene været knyttet til DRs P3. Fremover bliver kredsen udvidet med en lang række centrale aktører fra hele musiklivet, som samtidig har besluttet sig for at lægge deres hidtidige talentprojekter, som for eksempel Livecontest - ind i projektet.

Ønsket er at samle kræfterne og sammen hjælpe nye danske talenter frem og dermed give kommende stjerner og morgendagens legender et skub i karrieren. Blandt andet ved hjælp af mentorordninger, radio- og koncerteksponering, coaching og uddannelse. I alt ventes cirka 40 bands at blive præsenteret live på landets spillesteder.

Aktørerne i 'Karrierekanonen' favner tilsammen bredt i musikbranchen, og projektet samler alle parternes individuelle ressourcer til gavn for talentudvikling i vækstlaget. Der er lagt op til et stærkt, ambitiøst og kompetent samarbejde i en aftale om at udvikle og styrke rytmisk musik herhjemme.

"De organisationer og virksomheder, som har størst interesse i musiklivet i Danmark, kan i fællesskab bidrage stærkt til at koordinere talentudviklingen og give talenterne en god start. Det gør vi nu i 'Karrierekanonen'," lyder det fra aktørerne i projektet.

'Karrierekanonen' er et aktivt samarbejde mellem DR, KODA, Roskilde Festival og [spillesteder dk]. Karrierekanonen tilbyder talentudvikling for vækstlaget i dansk rytmisk musik. Fokus er på den del af vækstlaget, der er godt i gang, og som viser talent og ambition til at få det bedst mulig udbytte af støtte, rådgivning, eksponering og optræden på Danmarks bedste livescener.



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -