Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR skruer ned for jazzen
Mandag 29. december 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR opgav i 2007 at sende live fra de danske jazzspillesteder, og jazzredaktionen i DR blev kraftigt reduceret - til nu kun 1½ faste medarbejdere. Neddroslingen fortsætter i 2009, hvor jazzredaktionen i DR nærmer sig nul stillinger.
Gennem de seneste år er DR's jazzredaktion skrumpet ind til i øjeblikket halvanden stilling plus lidt freelancere. I 2009 reduceres jazzredaktionen yderligere, idet den mangeårige medarbejder Ib Skovgaard fratræder - antageligt i begyndelsen af 2009. Det oplyser Politiken i dag.

Formand for Dansk Jazz Forbund, Olav Harslø, kalder det brandærgerligt, at DR er gået fra at have en levende redaktion med dygtige medarbejdere, der kan formidle, til i dag overvejende kun at spille musikken. Jazzforbundet har protesteret over for DR over udviklingen.

Man er bl.a stærkt utilfredse med, at DR - i 2007 - er ophørt med selv at optage og producere koncertoptagelser fra de danske jazzspillesteder. Ganske vist vil DR så senere, når den nye koncertsal tages i brug, selv arrangere jazzkoncerter.

Men det er en dårlig idé, mener Olav Harsløf: "DR skulle, efter min opfattelse, være en motor for udvikling af den levende musik. I stedet kommer DR nu til at optræde som en konkurrent i forhold til koncertarrangørerne. Og vel at mærke en licensfinansieret konkurrent . Det er en unfair konkurrence."

Chefredaktør i DR Musik, Ole Mølgaard, erkender, at det er korrekt, at DR har bevæget sig i retning af at satse mindre på kommentarer til selve musikken.

"Vi har bestræbt os på at gøre jazzen mere tilgængelig. Det er rigtigt, at der i dag ikke er så meget fokus på formidling og på at snakke om musikken, men mere på at spille den. DR har en kæmpe pladesamling, blandt andet med jazz. Den skal bruges og gøres tilgængelig," siger Mølgaard til Politiken. Den øgede tilgængelighed er bl.a. sket ved at åbne en jazz-kanal på DAB.

Han forklarer, at når DR ikke længere producerer jazzmusik live, så er det en del af de besparelser som DR blev pålagt i 2007.

Politiken har også talt med tidl. medarbejder i DR's jazzredaktion og nuværende medarbejder på Radio Jazz samt bestyrelsesmedlem af Dansk Jazz Forbund, Ole Matthiessen. Han er stærkt kritisk over for DR:

"Der er ingen andre end DR , der har ressourcerne til at gå ind og producere live-optagelser. Med jazz er det ofte således, at når musikken en gang er spillet og ikke bevaret, er den væk for altid og kan ikke hives op af en skuffe om 20 år og opføres igen", siger Ole Matthiessen, og fortsætter:

"Tæppebombning med musik uden sammenhæng eller ledsagende kommentarer på mere eller mindre skarpt genreopdelte computerstyrede lavbudget-DAB-kanaler med minimale lyttertal er ikke en holdbar løsning, hverken for brugere eller ophavsmænd", siger han.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -