Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Danske lyttere ønsker musikradio på DAB - uden værter
Tirsdag 11. september 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Budskabet fra lytterne er soleklart. DAB Danmark har spurgt næsten 3.000 danske DAB-lyttere og de foretrækker radiokanaler med ren musik - uden studieværter - og med forskellige musikgenrer. Det er specielt musikgenrer, der generelt ikke findes på FM-båndet - så som dansktop, country, folk, blues, tecne og dance - der efterspørges.
Analysen viser, at lytterne ønsker mere musikradio og mindre snak mellem pladerne og slet ingen øvrige afbrydelser - udover timenyheder.

"Tendensen i svarene er, at danskerne ikke gider flere afbrydelser, når de hører musik. De vil ikke have studieværter, ingen stations-jingler efter hver anden plade, ingen øvrige afbrydelser, men til gengæld gerne en nyhedsudsendelse hver time for lige at holde sig ajour med, hvad der sker i verden", fortæller Christian Kjeldsen fra DAB Danmark.

Han finder det tankevækkende, at lytterne foretrækker værtsfri radio. "Det er noget helt nyt i forhold til billedet for blot et år siden", mener Christian Kjeldsen.

De genrer der efterspørges af DAB-lytterne er country (både ældre country hits og New American Country), dansktop og dansk pop, oldies, 'gyldne genhør'/Evergreens, ny musik á lá den genre der spilles i DR Barometer, ren dansk kanal, jazz, dance/techno/ny musik, folk og verdensmusik, blues, latinamerikansk musik, viser, New Age, heavy rock, HipHop, reggae og mellemøstlig musik (f.eks. á lá SR Atlas). Desuden er det et udbredt ønske blandt lyttere til klassisk musik, at DR Allegro også kommer på DAB. Endelig efterspørges en ren opera-kanal.

Udover ønsker om specialiserede musikanaler, er der også efterspørgsel efter mere "åndelig føde".

"Man ønsker blandt andet en naturfagskanal, der er rettet imod unge men også ældre. En kanal hvor man kan få viden med fra og hvor man i bedste 'Viden Om' stil gør noget kompliceret viden tilgængeligt for alle", siger Christian Kjeldsen.

Blandt de øvrige radiokanaler som DAB-lytterne kunne tænke sig kan nævnes: En satire- og underholdningskanal (f.eks. med genhør fra 'Mads & Monopolet'), en kanal med udvidede vejrmeldinger, en finans/nyhedskanal evt. suppleret med vejr, sport og politistof, en nyhedskanal med baggrundsstof, en kanal med debatprogrammer, en kanal med plads til lange interviews og samtaler, en kanal rettet mod homoseksuelle og en kanal om religion - evt. kombineret med en gospel-kanal.

Også udenlandske radiokanaler efterlyses - "UK Top 100", "US Top 100" og 'BBC World' (sic! BBC World er en tv-station. Der tænkes nok i stedet på radiokanalen BBC World Service. /reds. anm.)

Endeligt kan det nævnes, at lytterne gerne vil kunne høre både The Voice, DR's regionalradioer og regionale kommercielle stationer på DAB - samt have DR Sport tilbage.

Lytternes ønsker er nu sendt videre fra DAB Danmartk til landets radiodirektører, der så må tage stilling til, hvilke ønsker fra lytterne der bliver opfyldt på den begrænsede plads der er til rådighed på DAB.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -