Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radio Hirtshals skifter navn til 'Skaga FM'
Tirsdag 10. april 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Radio Hirtshals har heddet Radio Hirtshals i 16½ år, men fra næste uge er det slut. Når stationen går i luften kl. 06.00 mandag den 16. april bliver det under navnet ’Skaga FM’ og med splinternye jingler. ”Det handler om at geare sig til fremtiden”, fortæller Henrik Ledet og Niels Viberg fra Radio Hirtshals – og peger på, at man med navnskiftet gerne vil understrege, at man har udviklet sig fra en græsrodsradio, ”til i dag, hvor vi er en fast bestanddel af radiodagligdagen hos rigtig mange vendelboere”. Og så er det også lige sådan, at Hirtshals kommune blev nedlagt ved årsskiftet og at radioen i forvejen dækker mere end blot den gamle Hirtshals kommune.
”Vores måde at lave radio på, er egentlig ganske simpel. Vi er kendte for at holde fast i den redaktionelle dækning af lokalområdet, og det bliver også den allervigtigste funktion for Skaga FM i fremtiden”, fortæller Niels Viberg.

”Vi tager bare nu skridtet videre, og finder det naturligt at dække hele den ny storkommune, og dermed bidrager vi til at de 4 gamle kommuner integreres endnu bedre”, udtaler Henrik Ledet.

Hirtshals kommune er fra årsskiftet nedlagt og sammen med Sindal og Løkken-Vrå kommuner blevet en del af Hjørring kommune.

”Dem som er vant til at lytte til Radio Hirtshals i forvejen kan ånde lettet op, hvis man tror at ”nu skal det hele vendes på hovedet”. Det bli’r ikke tilfældet. Vi har fat i et godt koncept, som tager de lokale historier alvorligt, og det er vores intention at fortsætte og udbygge den måde at lave radio på – blot med et endnu bredere dækningsområde”, fortæller Niels Viberg.

”Skaga FM bliver også masser af musik, nyheder, sport, vejr, events, konkurrencer og sjove indfald. Vi kalder det ’lyden af Vendsyssel’. Vores slogan siger egentlig det hele – og giver alligevel plads til at lytteren kan danne sit eget billede. Noget som netop radio er uovertruffent til”.

Én ting bliver der dog lavet helt om på. Med navneskiftet introduceres helt nye jingler. Man har været en tur i Geldrop i Nederlandene, hvor man hos TM Europe har fået produceret en ny jinglepakke. De danske sangere på jinglerne er Louise Nordby og Arvid Nielsen

Navnskiftet betyder også – meget naturligt – et nyt logo og ny hjemmeside, og så vil der også komme nogle ændringer i sendeprogrammet og nogle af udsendelserne vil få nye navne.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -