Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Public service - Nu!
Onsdag 2. maj 2007
 
UGENS KLUMME: Det er på høje tid at starte en folkerejsning for bevarelse af DR og de øvrige public service-kanaler. Ene og alene af den grund at et angreb på disse radio- og tv-kanaler er intet mindre end et frontal angreb på den Grundlovssikrede ytringsfrihed.
Nu har vi gennem de seneste 20 år hørt på, hvor vigtigt det er for mangfoldigheden, diversiteten og alt muligt andet, at Danmarks Radio får konkurrence – monopolet skal brydes, uanset om lytterne / seerne egentlig bryder sig om det.

Da TV 2 i sin tid på blev startet var omkvædet – bryd DR’s monopol! Det er stadig omkvædet – (nu er det blot blevet nødvendigt også at privatisere TV 2 for at få monopolet brudt – hvem bryder sig i øvrigt om monopoler?). Nu skal monopolet så også brydes ved at re-planlægge FM-båndet, så der kan blive plads til flere landsdækkende kommercielle radio-kanaler. Og hvis alt dette ikke er nok – og det ser det ikke ud til at være – jamen så træk da tænderne fuldstændig ud på den gamle hæderkronede institution Statsradiofonien.

Væk med alt der har noget som helst med public service – public access er for længst en saga blot – at gøre – fjern hvad der måtte være af programmer, der på nogen måde kan være en lytter- seermagnet. Der skal skabes rum til flere kommercielle stationer. Og skabes muligheder for at drive en profitabel forretning.

Flere frekvenser, mulighed for at sende med højere effekt – og skulle de komme i bekneb for et par millioner eller to, bare sådan for at komme i gang forstås – så er der allerede i medieforliget afsat 75 millioner årligt til disse medier.

Og hvad kan disse kommercielle stationer så tilbyde den undrende lytter- seerskare? Reklamer, main-stream musak, underlødig underholdning og sport.

Det er åbenbart vigtigere for de politiske beslutningsmagere, at befolkningen får oplysning om alle de inderligt ligegyldige (og i øvrigt stærkt forurenende) kemiske midler, der kan købes for at kunne holde bl.a. sine mønter rene, end at befolkningen bliver oplyst om verdens gang, hvad der er på den politiske dagsorden her og hisset, lære sin egen historie at kende samt alt det andet folkeoplysende og dannende der nu gennem mangfoldige år har været DR’s adelsmærke.

De kommercielle medier kan ikke, har aldrig kunnet og skal vel heller ikke løfte opgaven med at være public service eller public access medier. Det er en forretning der er tale om, det skal kunne betale sig at drive en radio- eller tv-station. Det er der i øvrigt intet odiøst i, men hold da for alles skyld op med at kalde det for andet.

Det højt besugne danske folkestyre har brug for public service medier for at kunne udvikle sig, også af elektronisk art.

DR kan ikke alene løfte den opgave, og slet ikke uden der også stadig er midler til at sende store sportsbegivenheder, almindelig let underholdning osv.. Programmer der er med til at trække seere og lyttere til DR.

Hvad der nu er brug for er en public service lov, der kan sikre både, at DR stadig kan leve op til den hidtidige høje standard og at de lokale ikke-kommercielle medier stadig kan opfylde de lokale krav om public service og public access, de nu gennem mere end 20 år på fineste vis har formået.

Post Scriptum – da DR sidst skiftede generaldirektør påstod op til flere onde tunger, at de populære programmer som sport og let lørdagsunderholdning ville blive fjernet fra DR’s sendeflade, således at programmer af den art kun skal transmitteres på det privatiserede TV 2 og de øvrige kommercielle aktører. Formålet skulle være at gøre de kommercielle medier mere attraktive for pengestærke (udenlandske) mediegiganter at investere i - Samtidig kunne grundlaget for DR’s seriøse og til tider kritiske journalistik let og smidigt fjernes.

Det er svært ikke at give de onde tunger ret.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -