Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


YouSee har lukket for radio i sprogpakker
Onsdag 8. juli 2009
Af Eric Larsen
 
Den største udbyder af kabel-tv og ikke mindst kabelradio, YouSee, har med starten af juli måned lukket for modtagelse af radiokanaler i de sprogpakker, der kræver særskilt abonnement.
YouSee begrunder lukningen med, at der efterhånden kun er ringe interesse for at modtage de radiostationer, som hidtil er fulgt med i sprogpakkerne. Disse har typisk indeholdt 2-5 tv-kanaler og 1-2 radiokanaler, og modtagelse har krævet særskilt digitalboks/Selectorboks.

Allerede sidste år røg muligheden for at modtage flere europæiske radiostationer gennem YouSee, bl.a. Radio France International og Radio Exterior de España, da de franske, spanske og italienske stationer blev flyttet fra særskilt sprogpakke til status som 'Favorit-kanaler'.

Lukningen rammer udenlandsk radio på så forskellige sprog som polsk, serbo-kroatisk, arabisk og tyrkisk. Eneste danske station, der bliver ramt af lukningen, er den kurdisk-sprogede Mezopotamya Radio som sender fra København.

Men selv om en række radiostationer ikke længere distribueres, så bliver sprogpakkerne hos YouSee ikke billigere.

Udvalget af radiostationer koncentreres nu om danske stationer samt de nærmeste nabolande, dog undtaget Norge og Polen.

Ejere af en digitalboks fra YouSee vil stadig kunne modtage en række digitalt distribuerede radiostationer, nemlig 5 DR-kanaler, 4 svenske, 6 tyske og 2 BBC-kanaler. Hertil kommer 10 jukebox-kanaler kaldet MusicChoice med nonstop-musik samt de 3 sidste danske kommercielle stationer, der stadig ønsker landsdækkende distribution, nemlig The Voice, Nova FM og Radio 100FM. De mange mindre lokalradioer distribueres kun analogt.

DAB-radiokanalerne har endnu aldrig været distribueret i nettet, men YouSee lovede på YouSee-messen i Bella Centret sidste år, at det ville man skabe plads til i nettet inden for en overskuelig fremtid.

Men ønsker man fremover adgang til mere 'eksotiske' fremmedsprogede stationer, må man som YouSee-kunde gå over til parabol eller internet.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -