Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Sludder at DAB skulle være forældet
Onsdag 6. september 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DAB lever i bedste velgående og har det bedre end nogensinde før, hedder det fra DAB Danmark. Rygterne om DABs død er stærkt overdrevne. Tværtimod satser DR i stor stil på DAB og underdirektør i DR Distribution Paul Samsøe siger, at DR aldrig ville investere i et nyt sendenet af denne størrelse, hvis der var tale om en teknologi, der blev forældet om få år. Radiodirektør Leif Lønsmann supplerer med at understrege, at det er noget sludder, at DAB skulle være forældet.
"DR fortsætter udbygningen af det digitale radio sendenet for fuld styrke. I disse dage med 10 nye sendere og 10 mere i foråret 2007. Tilsvarende fortsættes udviklingen af programmer til digital radio således, at lytterne kan se frem til endnu mere og bedre DAB-radio både fra DR, TV 2 og de kommercielle kanaler. Det har været fremme at DAB skulle være forældet. Det er noget sludder. Fremtidens DAB-modtagere vil sandsynligvis kunne mere end i dag, akkurat som det er tilfældet med mobiltelefoner, tv-apparater osv. Men der vil stadig være radio i DAB'en, så man køber ikke katten i sækken ved at vælge DAB", siger DRs radiodirektør Leif Lønsmann iflg. DAB Danmarks hjemmeside.

Paul Samsøe mener, at DAB fortsat er den bedste og mest moderne teknologi til broadcast af radio, men siger samtidigt, at DAB også bliver videreudviklet og at DAB i en 5 års horisont vil give nye muligheder. Han påpeger samtidigt, at dagens DAB-radioer fremover fortsat vil kunne bruges til at høre radio med. Derfor kan danskerne fortsat roligt gå ud og købe en digital radio. Den vil man også kunne høre radiokanaler med om 5 år, forsikrer Samsøe.

590.000 danskere (over 12 år) bor nu i en husstand, hvor der er mindst én DAB-radio. DAB Danmark har som mål, at nå op på mindst 700.000 ved udgangen af 2006. Man har dog i DAB Danmark moderet sit mål om det totale antal solgte DAB-radioer. I foråret satsede man på en fordobling fra 200.000 til 400.000. Nu hedder det i stedet, at man forventer at det totale salg "nærmer sig 400.000".


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -