De tider er forbi, hvor P3 kunne matche P4 Københavns Radio i Københavns-området. Med en share på over 35 % i København er Københavns Radio langt foran P3, der nu har under 24 % af al radiolytning i København. Både Voice og Pop FM går tilbage, men er fortsat størst blandt de kommercielle.
Når der offentliggøres lyttertal i USA er det altid "shares" (markedsandele) på de enkelte markeder, man hæfter sig ved. Al radiolytning sættes til 100 – og så kan man altså se, hvor stor en andel af den samlede radiolytning, der sker på de enkelte radiostationer. Radionyt.com har bedt Gallup lave den samme øvelse for HT-området, altså hele Københavnsområdet samt Roskilde og Frederiksborg amter. Her er resultatet for 2. kvartal 2001 (med 1. kvartal 2001 i parentes):
1. DR P4/Københavns Radio: 35.3 % (32.4 %) 2. DR P3: 23.9 % (24.6 %) 3. The Voice: 7.4 % (8.8 %) 4. DR P1: 6.5 % (7.4 %) 5. Pop FM: 4.6 % (5.8 %) 6. DR P2musik/DR Klassisk: 4.3 % (4.1 %) 6. Radio 2: 3.7 % (4.3 %) 7. Radio Uptown: 3.1 % (2.8 %) 8. Radio NRJ: 2.0 % (1.1 %) 9. Radio Mega: 1.3 % (0.6 %) Radio Upstairs: 1.3 % (0.9 %) 11. Sky Radio: 1.2 % (1.0 %) 12. DR P4/Regionalen: 1.0 % (0.8 %) 13. Radio Køge: 0.6 % (1.0 %) 14. Radio Uptown Nord: 0.2 % (0.2 %) 15. Radio SLR: 0.1 % (0.1 %)
Det ses at DRs samlede share i HT området udgør 70.9 % - en stigning i forhold til 1. kvartal, hvor DR havde 69.2 % af al radiolytning i Københavnsområdet. På landsplan har DR nu en share på 63.8 %. |