Byrådet i Randers har netop besluttet, at der skal opføres et badeland på parkeringspladsen bag Kulturhuset i Randers Centrum. Kommentaren til denne beslutning kom prompte fra Radio ABC's event-manager Torben Kaarup: "Det kan vi ikke vente på!".
Resultatet fik de overraskede lyttere i morges i "Bjerregaards Breakfast Show", hvor det blev proklameret, at "ABC Badeland" ville åbne kl. 8.30. Morgenbilisterne fik sig et godt syn, da et større lege-badeland så dagens lys under et kæmpe ABC-banner kort efter 8.30, samtidig med at morgenshowets Kim Nielsen officielt proklamerede ABC Badeland for åbnet. Og straks sprang de første lyttere ud i det kølige vand.
Tidligst i 2003 står det officielle badeland klar - men hele torsdagen har Radio ABC lyttere haft mulighed for at tage forskud på glæderne. |