Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR2 går tæt på 'Dansktoppen'
Fredag 24. oktober 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Det er musikken alle smagsdommere og de elitære kulturpaver elsker at hade og nedgøre. Det er musikken, der igennem årtier - stort set - er blevet forbigået af DR, eller i hvert fald blot placeret i ét lille hjørne. Det er dansktop-musik. DR2 sætter i morgen lørdag fokus på denne udskældte musikgenre og ikke mindst på radioudsendelsen 'Dansktoppen', der i sit 35-årige liv har den været både elsket, hadet og myrdet.
For nogle er det verdens gladeste musik. Andre betragter det som indbegrebet af dårlig smag. Men uanset hvad man mener, er Dansktoppen en sejlivet størrelse i dansk musikliv.

Temalørdag på DR2 fortæller i morgen historien om hitlisten, der ikke ville dø, og undervejs er der masser af billed- og musikglimt til at minde os om, hvor og hvem vi var dengang i 70erne, da 1.5 mio. danskere hver uge stillede ind på Birthe Kjær, Bjørn Tidmand, Ulla Pia, Lecia & Lucienne og alle de andre.

Temalørdag starter kl. 19.30 med et par minutter om Dansktoppen. Derefter en svensk film, og efter filmen - kl. 21.20 skrues tiden tilbage til 1968 og Dansktoppens fødsel.

Manden, der holdt den over dåben, var Jørn Hjorting. Som programvært og medlem af den tremandsgruppe, der valgte nye plader ud til præsentation, havde han en enorm indflydelse på den musik, der blev spillet. I klip fra dengang og nu fortæller Jørn Hjorting om den forkætrede hitliste, som alle havde travlt med rynke på næsen ad.

Da DR i 1977 besluttede at aflive programmet, skete det til akkompagnement af voldsomme lytterprotester, men forgæves. Som radioprogram var og blev Dansktoppen død de næste mange år. Smagsdommerne i DR havde talt; Dansktoppen var "myrdet".

Men sangene levede videre.

16 år efter, at den gamle Dansktop var lagt i graven, fødtes en ny, og Dansktoppen sendes fortsat hver lørdag formiddag kl. 11-12 på P4.

Temalørdagen er tilrettelagt af Lisbet Barrett og Lasse Farver:
Kl. 19.30 Dansktoppen - lyden af lørdag
Kl. 19.35 Black Jack
Kl. 21.20 Dansktoppens historie og betydning
Kl. 21.25 Den gamle Dansktop
Kl. 21.40 Ulla Pia - mormor på fuldtid
Kl. 21.45 Den nye Dansktop
Kl. 22.00 Superfans
Kl. 22.05 Sweet Hearts


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -