Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


100.000 børn synger med DR
Tirsdag 8. september 2009
Af Karsten Jensen
 
Flere end 100.000 børn kommer til at synge sammen i landets daginstitutioner torsdag den 17. september. Det viser en optælling, som sekretariatet bag DRs 'Syngelyst'-kampagne har lavet, efter at man har opfordret vuggestuer, børnehaver, dagplejere, musikskoler, biblioteker og kirker til at arrangere fællessang for de små på dagen under overskriften 'Små synger sammen'.
"Der er en fantastisk stor interesse for dagen blandt institutionerne, og det strømmer ind med meldinger om store, små, sjove og kreative aktiviteter. Nogle steder samles børnene på legepladsen og synger sammen for hinanden. Andre steder går de på gaden og synger for en is - eller de besøger plejehjemmet og synger med de ældre," fortæller Birgit Bergholt, der er sekretariatsleder for 'Syngelyst's sekretariat, der holder til i DR Byen.

Hele tanken med den tre-årige 'Syngelyst'-kampagne er at få børn og unge til at synge. Det er DR, der står i spidsen for at føre kampagnen ud i livet - og det sker blandt andet med kroner fra Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet.

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann besøger i dagens anledning en børnehave i Århus, hvor hun vil blive mødt af syngende børn.

"Sangen er utroligt vigtig for små børn. Vi ved, at sang stimulerer den sproglige udvikling og medvirker til at skærpe børnenes indlæringsevne. Det at synge er i det hele taget en herlig kreativ måde at kommunikere med børn på, så er der al mulig grund til at styrke og støtte sang og musik for de små. Jeg ved, at der i forvejen synges meget i dagtilbuddene, men med 'Små Synger Sammen' får vi sat ekstra fokus på sangens rolle," siger Karen Ellemann, der tilføjer:

"Og så har de små fået deres egen sangdag. Det er da skønt!"

Også DRs medier kommer til at bære præg af 'Små synger sammen'-dagen den 17. september, som efter planen skal blive en årligt tilbagevendende begivenhed.

Torsdag den 17. september er Karen Ellemann også gæst i radioprogrammet 'Formiddag på 4'eren' på P4, hvor hun formentlig vil blive bedt om at pege på sin yndlingsgodnatsang.

Hele ugen op til 'Små Synger Sammen'-dagen sætter DR nemlig fokus på sang og børnesang i 'Formiddag på 4'eren', og samtidig sætter DR også gang i en afstemning om, hvad der er 'Danmarks bedste godnatsang' på hjemmesiden www.dr.dk/syngelyst.

"De fleste glemmer aldrig de godnatsange, der blev sunget for dem selv som børn. Og det er tit de samme sange, de synger som voksne," siger Birgit Bergholt.

'Små synger sammen'-dagen får for øvrigt også en tv-afslutning, hvor alle kan være med.

Det sker, når 'Aftenshowet' på DR1 lægger scene til en børnekoncert på Rådhuspladsen i København torsdag den 17. september klokken 17.30. Her er børn og deres forældre velkomne til at komme og synge sammen med Sigurd Barrett, der blandt meget andet vil synge den sang, som lytterne har kåret til den bedste godnatsang.

Alle, der ikke har mulighed for at dukke op i København, vil kunne se børnekoncerten direkte på DR1.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -