Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radioer ønsker FM4 i udbud
Torsdag 5. marts 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR's otteårige sendetilladelse på FM4-nettet - til P2 - er tæt på at udløbe, og to store lokale radio-aktører ser gerne frekvenserne udbudt, selvom det kan øge konkurrencen.
DR sender fire landsdækkende kanaler på FM-båndet. De tre af dem - P1, P3 og P4 - tilhører DR og dem er der næppe politiske vilje eller ønske om at røre. Men P2 sendes på det fjerde landsdækkende FM-net - også kaldet FM4 - og disse frekvenser har DR i princippet kun til låns. DR vandt nemlig retten til at bruge dette net for 8 år siden, og denne tilladelse udløber den 31. marts 2009. Iflg. Media Watch vil sendetilladelsen - administrativt - blive forlænget i seks måneder som følge af en særlig politisk aftale.

Politikerne har været tavse om FM4s videre skæbne. Skal det attraktive frekvensnet udbydes igen med de samme snærende krav til programplanen, hvorved det i praksis kun er DR, der er i stand til at byde - eller skal frekvenserne udbydes på rent markedsmæssige vilkår uden krav til programindholdet.

To store, regionale aktører på det kommercielle radiomarked melder sig nu med et ønske om, at FM4 kommer i et nyt udbud - og at DR P2 skal væk fra FM-båndet og fremover kun sendes på DAB og på nettet.

"Jeg konstaterer, at med politisk opstillede krav til indhold, herunder klassisk musik, har P2 opnået en share på under 0,4% i 12-50 år. Det er et frekvensspild af format, når man har et landsdækkende frekvenssæt, der ikke aflyttes af flere personer," siger direktør for Radio ABC, Ole Søndergaard.

Ole Søndergaard hæfter sig altså kun ved, hvad den kommercielt attraktive gruppe på de 12-50 årige lytter til. De 12-50 årige udgør 51 pct. af den danske befolkning. Den store gruppe over 50 år er imidlertid flittige P2-lyttere. I gruppen af 50+ har P2 en share (markedsandel af al radiolytning) på hele 7.7 pct. (Gallup 2009 år til dato).

Ole Søndergaard vurderer også at P2 lyttere ikke er meget i bilerne og på jobbet, men typisk derhjemme."Og det er derhjemme, at folk har DAB-radioer. Det vil sige, at P2 ville ligge perfekt på DAB," konkluderer Ole Søndergaard.

Han har ikke de store problemer med at en kommerciel aktør på FM4 vil kunne stjæle nogle af hans egne lyttere. Vurderingen er, at der vil blive taget flest fra DRs kanaler.

Direktøren for de nye nordjyske brands, ANR og Radio Aura, Kent Kordt, er enig med Ole Søndergaard. Kent Kordt mener ikke, at det vil skade det lokale marked, hvis FM4 udbydes.

Direktør for SBS Radio, Frederik Meyer, ønsker sig mest af alt stabilitet og ro på radiomarkedet efter en del turbulens siden 2003. Han vil hverken afvise det eller nikke ja tak.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -