Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Torsdag 19. juli 2001
USA: Rekordhonorar til Rush Limbaugh
Clear Channel selskabet Premiere Radio Network har underskrevet en aftale med Rush Limbaugh, der giver ham det højeste beløb der nogensinde er betalt for et syndikeret radioshow: 285 mio. dollar (godt 2.5 mia. danske kr.), men så løber aftalen også til 2009 og indbefatter udover ”The Rush Limbaugh Show” tillige en Morning Update, et nyhedsbrev og en hjemmeside. (SHN)

Torsdag 19. juli 2001
Det Store Mix og Festudvalget fra Ibiza
P3 programmerne Det Store Mix og Festudvalget sender fra i morgen og en uge frem direkte fra Ibiza. Det er helt logisk skriver Politiken, da øen hver sommer er det globale centrum for elektronisk musik. Krede, L. P. Støvring og Morten Trøst vil fra en lejet villa i Ibizas bjerge sende på P3 de næste to weekends fredag 21-01 og lørdag 20-24 – samt mandag-torsdag i næste uge kl. 18-19. (SHN)

Torsdag 19. juli 2001
USA: XM og Sirius laver aftale med ABC
XM Satellite Radio og Sirius Satellite Radio har begge med to dages mellemrum underskrevet en aftale med ABC Radio Networks, der bl.a. ejer ESPN Radio, Radio Disney og ABC News Radio, om leverance af programmer. I forvejen har XM aftaler med bl.a. MTV, CNN og USA Today - og Sirius har aftaler med NPR, Fox News og The Weather Channel. Læs mere

Torsdag 19. juli 2001
Radio Horsens lavede Playstation-arrangement for 1.000 mennesker
Radio Horsens præsenterede i går kl. 16-23 "Playstation Power Tour" med en række kendte kunstnere – bl.a. Infernal, Freedom, Hampenberg, Jeanette Debb og Cargo - på Langelinie. Arrangementet gik over al forventning, siger marketingskoordinator Henrik Henneberg fra Radio Horsens. Det var 6. og sidste Playstation arrangement, og Sony Playstation var meget begejstrede over det store fremmøde i Horsens og betegner arrangementet som absolut det bedste. (SHN)

Torsdag 19. juli 2001
René Elgaard til Radio Holsted
Radio Holsted har pr. 1. august ansat René Elgaard, der tidligere har været studievært på ANR i Aalborg. René Elgaard skal fra 1. september være ny morgenvært – sammen med den kvindelige medvært Trine Jepsen – på Radio Holsted’s Wake Up Team. (SHN).

Torsdag 19. juli 2001
USA: Lite FM tilbage som nr. 1 i New York
Clear Channel stationen Lite FM (WLTW) er tilbage som den mest aflyttede radiostation i New York og har henvist ærkerivalen Hot 97 (WQHT) til 2. pladsen. Det viser forårsmålingen fra Arbitron. Størst fremgang i New York har mellembølgestationen WABC, der går hele 1.0 % frem. Howard Stern fortsætter tilbagegangen. Læs mere

Torsdag 19. juli 2001
USA: Overraskende lyttertal fra Los Angeles
Der er tale om et bemærkelsesværdigt kunststykke. For første gang i 6 år er en engelsk-talende station nr. 1 i Los Angeles, og for første gang i 9 år er der en ikke-etnisk station på 1. pladsen. KROQ er den nye nr. 1 i Los Angeles – bl.a. takket været en god tilslutning fra spansktalende i byen, hvor engelsktalende hvide er en minoritet. Læs mere

Onsdag 18. juli 2001
Fortsat evergreens på DR efter 1. september
Dagbladet Politiken beskæftiger sig i dag med, at P4 programmet Hotel Evergreen lukkes med udgangen af august måned. Flere af avisens læsere har beklaget DRs beslutning om at nedlægge programmet. Radiodirektør Leif Lønsmann understreger, at lukningen af Hotel Evergreen ikke er et opgør med evergreen musikken og lover de urolige lyttere, at der på P4 fremover vil være mere af den slags musik, som programmet står for. Læs mere

Onsdag 18. juli 2001
UK: BBC i fremtiden
BBC vil i fremtidens Storbritannien og Nordirland skulle varetage tre forskellige hovedroller: 1) Lokalt/regionalt, hvor BBC vil spille en endnu større rolle om ti år end i dag. 2) Nationalt, hvor BBC vil være det lim, der er med til at holde nationen sammen mens mange kræfter trækker i en anden retning. 3) Internationalt, hvor BBC’s respekt og anseelse i forvejen er meget høj; her skal aktiviteterne styrkes. Det siger generaldirektør for BBC Greg Dyke. Læs mere

Onsdag 18. juli 2001
Dystre udsigter for FMR1
Radio Amanda, der har sendetilladelsen i Nyborg, har fået frist til den 15. august til at finde en investor, der er villige til at satse en kvart million kroner for at der igen kan komme musik i den østfynske æter. Dermed ser det ikke ligefrem strålende lyst ud med hensyn til at få Radio FMR1 i luften igen, skriver Fyens Stiftstidende i dag. Læs mere

Onsdag 18. juli 2001
Jugoslavien: Med i EBU og ITU igen
European Broadcasting Union (EBU) har på sit møde i Madrid besluttet at optage radio-tv stationerne i Serbien og Montenegro, Radiotelezizija Srbije og Radiotelevizija Crne Gore, som fulde medlemmer af EBU. Jugoslavien – bestående af Serbien og Montenegro - blev desuden i juni måned anerkendt af og medlem af The International Telecommunication Union (ITU). (SHN)

Onsdag 18. juli 2001
Nu 13.000 radiostationer i USA; Danmark halter langt bagefter
Siden den 30. september 2000 har FCC givet sendetilladelse til 108 nye kommercielle FM stationer, 76 ikke-kommercielle FM stationer og 31 nye mellembølge-stationer. Dermed er der nu i alt 12.932 radiostationer i USA. Med en befolkning på 273 mio. indbyggere svarer det til én radiostation pr. 21.110 indbyggere, og dermed har USA mere end dobbelt så mange radiostationer pr. indbygger som i Danmark. Læs mere

Onsdag 18. juli 2001
Schweiz: Street Parade Radio i æteren og på nettet
Det lykkedes ikke i Newcastle, men i Zürich afholdes en stor ”Street Parade”, der med 700.000 forventede deltagere er den næststørste house og techno-fest efter Love Parade i Berlin. Street Parade finder sted den 11.august, men man kan allerede høre house og techno på www.streetparade.com eller via 87.6 MHz i Zürich. Officielt starter "Sreet Parade Radio" først den 24.juli. Den 11.august sendes live, men ellers kommer musikken fra en harddisk. (AB)

Onsdag 18. juli 2001
Radio Nordfyn truer med at lukke
Hvis Radio 49 alligevel får lov til at sende på Radio Nordfyns frekvens 94.2 MHz under navnet ”Station Nord”, bliver det ikke sammen med Radio Nordfyn, der i øjeblikket sender alene her. I går besluttede en enig bestyrelse for Radio Nordfyn nemlig at lukke lokalradioen, hvis Torben Dhalvad og Station Nord får medhold i den klage, som netop er sendt til lokalradionævnet. Læs mere

Tirsdag 17. juli 2001
Radio 5 har succes med Night Club
Radio 5 i Grindsted har introduceret et nyt program – ”Night Club” - der sendes hver fredag kl. 21-2 4 og som hovedsagligt består af beatmiks. Iflg. Jydske Vestkysten er programmet nu også solgt til Mix FM i Holbæk og Radio Midtjylland i Herning, og Søren Klausen fra Radio 5 forventer at andre stationer følger efter. (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -