Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Internt rivegilde i DR om P1s journalistik
Mandag 30. august 2004
Af Thomas Nielsen
 
DRs nyhedsdirektør, Lisbeth Knudsen, retter nu en skarp kritik mod DRs egen dækning af den seneste tids debat om P1s journalistik.
DRs egne journalister gik helt galt i byen, da de præsenterede en ny og meget omtalt kritisk undersøgelse af P1s journalistik. Det mener både DRs nyheds-direktør, Lisbeth Knudsen, og nogle af DRs egne medarbejdere.

Baggrunden er, ifølge Berlingske Tidende, at tidligere forskningschef ved Rockwool Fonden, Gunnar Viby Mogensen, forleden skrev en kronik i avisen om en foreløbig undersøgelse, der mener at påvise, at P1-programmerne Orientering og Markedspladsen i 2001 generelt tegnede et billede af integrationsproblemer i Danmark, der var strid med de faktiske forhold. Herefter blev undersøgelsen taget op i DR, først i programmet Deadline på DR2, derefter på P1, hvor det blev fortalt, at "DR ikke har levet op til de journalistiske krav".

Men det er en stærk forvrængning af Gunnar Viby Mogensens kronik, mener Lisbeth Knudsen. I et indlæg i den nye udgave af DRs interne hjemmeside INLINE, skriver hun, at kronikken fik "en tur i tørretumbleren" og kom ud igen i "en uigenkendelig udgave", da den blev præsenteret i DR:

"Vi burde i vores egne medier i DR have formået at løfte debatten op på et niveau, hvor den fik perspektiv og substans i stedet for lynhurtigt at gøre den til almindelig mudderkastning", skriver Lisbeth Knudsen.

Også Orienterings redaktion er stærkt utilfreds med DRs egen dækning af sagen.

"Billedet af redaktionen som en gruppe af "røde lejesvende" og en "venstreorienteret propagandamaskine" er blevet brugt igen og igen i Deadline, P1 Morgen og P1 Debat. Men er det nu dokumenteret? - Nej, det er det ikke. Derfor ærgrer det os, når vi hører de samme påstande gentaget igen og igen. Der bliver ikke stillet spørgsmålstegn ved dokumentationen, og vi bliver ikke spurgt", skriver Jens Reiermann i INLINE på vegne af Orienterings-redaktion.

Martin Sommer, der er vært og journalist på P1 Debat, forsvarer i samme udgave af INLINE den måde, P1 har dækket debatten på:

"Vi vil godt afvise, at der ikke har været stillet kritiske spørgsmål til Viby Mogensens undersøgelse. P1 Debat valgte at bruge kritikken og undersøgelsen som en relevant måde at debattere DR og den journalistik, vi bedriver - herunder om DR som medievirksomhed adskiller sig fra andre medier. Kort sagt satte vi gang i en debat med udgangspunkt i kritikken og perspektiverede debatten til, hvad lyttere, seere og læsere kan forvente af os som journalister", skriver Martin Sommer og konkluderer:

"Orientering tager fejl, når de mener, at vi ikke har givet dem en fair behandling".


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -