Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Kabelradiolyttere mister radiokanaler
Onsdag 1. maj 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
En stribe store og små antenneforeninger har fra og med i dag klippet forbindelsen til Radio 2, 24-7, Uptown, The Voice, Pop FM og Sky, således at tusindvis af lyttere fra i dag ikke længere har mulighed for at lytte til disse seks stationer via kabeltilslutningen. Brancheorganisationen ’Forenede Danske Antenneanlæg’ (FDA) vurderer, at der er tale om at næsten 100 % af deres medlemmer, der dækker 330.000 husstande, fra i dag dropper de seks stationer pga. de pludselige og uvarslede afgifter på 15-30 kr. årligt pr. husstand pr. radiostation.
Jurist hos FDA, Henrik Soloy, fortæller til radionyt.com, at man har haft telefonstorm fra organisationens medlemmer. Hans vurdering er umiddelbart at alle dropper de seks radiostationer. I hvert fald havde Soloy ikke hørt om fællesantenneanlæg i FDA’s medlemskreds, hvor der findes 370 antenneforeninger landet over, der agtede at betale de priskrav radiostationerne har stillet.

Med virkning fra den 1. maj har Radio 2, Nyhedsradioen 24-7, Radio Uptown, The Voice, Pop FM og Sky Radio stillet krav om betaling for videredistribution af deres programmer i fællesantenneanlæg, der ikke har aftale med TDC. Hidtil har det været kutyme, at radioer der sender over en lokalradio sendetilladelse, kunne sendes uden anden afgift end CopyDan afgiften. Men nu stiller de seks radioer krav om, at der skal betales mellem 15 og 30 kr. pr. radiostation pr. husstand årligt.

FDA er særligt fortørnede over at priskravet kommer med så kort varsel, at det ikke har været muligt at behandle det på antenneforeningernes generalforsamlinger og dermed eventuelt indarbejde afgiften i foreningernes budgetter.

Alene af den grund vil sikkert alle FDA medlemmer droppe de seks radiostationer, mener Henrik Soloy, der er jurist i FDA. Han siger dog også, at han tvivler på at antenneforeningerne på længere sigt vil være parate til at betale for radiotilbud på kabelnettet. Der findes så mange gratis radiotilbud med alle mulige forskellige slags musik i forvejen, mener han.

Radiostationernes krav er dog ganske beskedne i forhold til tv. Mens radioerne forlanger mellem 1 og 2 kr. månedligt pr. husstand ligger priskravet for de dyreste tv-kanaler på 15 kr. månedligt, oplyser Soloy.

Et enkelt sted i landet vil Radio 2 og Nyhedsradioen 24-7 dog fortsat kunne høres på et af de lokale, uafhængige kabelnet. Det er Fællesantennenettet i Skanderborg, Hørning og Solbjerg. Her har man valgt kun at stoppe The Voice og Pop FM. Foreningens formand, Bent Larsen, forklarer til Århus Stiftstidende, at Radio 2 har hele otte antenner siddende på foreningens antennemast i Fruering, hvorfra Radio 2 i øvrigt kan dække fra Kolding til Hobro, og de antenner ville Radio 2 være meget kede af at måtte undvære, så man har aftalt at den fortsatte placering af antennerne går lige op med den betaling, som Radio 2 skulle have haft, for at antenneforeningen kan sende programmerne ud over fællesantenneanlæget.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -