Radio 100FMs adm.direktør Jim Receveur har selv overtaget konkursramte Radio 100FM og dermed fortsætter radioen, men dog i mindre målestok.
"Jeg er utroligt glad for at kunne sige, at Radio 100FM fortsætter. Og vi kommer ikke til at blive lokalradio og vil således stadig være at finde på frekvenserne 100FM og 99.9FM, som vi hele tiden har været," fortæller Jim Receveur i en pressemeddelelse fra Radio 100FM.
"Hvad fremtiden ellers vil bringe, kan den nye radio-ejer endnu ikke helt gisne om, men faktum er, at Radio 100FM overlever," hedder det kryptisk videre i den kortfattede pressemeddelelse.
Berlingske Business gætter dog på, at selv om Radio 100FM lige skulle få tilladelse til at fortsætte på 100.0 og 99.9 MHz på Radio- og tv-nævnet, så vil det blive en stakket frist - indtil der skal betales for koncessionen til november. Hvis koncessionsafgiften på 22.5 mio. kr. ikke betales vil Radio 100FM i stedet kunne fortsætte på den lange stribe af 'lokalradiofrekvenser' Radio 100FM råder over over hele landet.
Kurator Claus Abildstrøm oplyser overfor Berlingske Business, at Jim Receveur overtager navnet og aktiverne i Radio 100FM - herunder 7-8 medarbejdere efter at have budt det dobbelte af, hvad andre var villige til at byde.
Resten af de omkring 40 medarbejdere på Radio 100FM vil dermed blive fritstillet.
ANNONCE:
Helt gratis: Vind 5 x 1.000 kr. til juleshopping og prøv Serviceklub.dk i 7 dage
|