Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Lyttere raser over lukning af DR Soft
Tirsdag 3. januar 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR lukkede som planlagt den mest aflyttede DAB-kanal, DR Soft, ved årets udgang - uden at være klar med en anden kanal til erstatning - og lukningen af DR Soft har medført en sand lytterstorm - bl.a. på DR's eget debatforum www.dr.dk/dab. Utallige lyttere raser over, at DR lukker netop deres favoritkanal, og mange siger, at de nu ikke længere har noget at bruge deres DAB-radio til. DR har hidtil ignoreret debatindlæg på www.dr.dk/dab, da man ikke mente at kunne afse ressourcer til at svare på indlæg - men få timer efter radionyt.com spurgte radiodirektør Leif Lønsmann, hvad den egentlige grund til lukning af DR Soft var og hvorfor man ikke svarede på de mange indlæg - så kom der en reaktion fra Leif Lønsmann på DR’s DAB-debatside.
Vreden og skuffelsen over lukningen af DR Soft er massiv blandt DAB-lytterne. Indlæg på indlæg på debatsiden på www.dr.dk/dab vidner om, at kanalen var særdeles populær. Lyttertallene viste ganske vist, at DR Soft kun tegnede sig for 0.3 pct. af den samlede radiolytning i Danmark i 2005, men de lyttere kanalen havde, var særdeles glade for kanalen. Især af to grunde: den behagelige, letfordøjelige og populære mainstream musik og ikke mindst – noget som de kommercielle stationer ikke er leveringsdygtige i - fraværet af irriterende reklamer og snakkesalige studieværter.

”Vi vil have DR Soft tilbage” lyder det igen og igen fra lytterne, der føler sig bondefanget af DR og den massive markedsføring for ”den fremtidssikrede DAB radio”, der kaldes falsk og ligefrem ulovlig. Lytterne har købt DAB radioer under forudsætning af, at de kunne høre DR Soft, men DR har løjet om programudbudet. Flere sure lyttere fortæller, at de allerede har afmeldt licensbetalingen.

Radionyt.com har spurgt DRs radiodirektør Leif Lønsmann, om beslutningen om at lukke DR Soft ikke er meldt tilstrækkeligt klart ud til lytterne. Lønsmann svarer: ”Det er svært at sige, hvad der er tilstrækkeligt og tilstrækkeligt klart. Den første udmelding kom i august - samtidig med meddelelsen om lukning af DR Erhverv og P4 Danmark. Om udmeldingen var tilstrækkelig klar vidner reaktionerne på, idet mange af klagerne kom før lukningen”.

DR fik allerede i slutningen af 2004 et vink med en vognstang fra politisk side, der ikke var til at misforstå. Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, sagde således til radionyt.com den 17. november 2004: ”Det kan ikke nytte at DR tror, at de skal sende mainstream musikstrømme på DAB. Det er helt klart at disse kanaler skal lukkes. DR kommer IKKE i fremtiden til at sidde på 17 DAB kanaler”. Han forsikrede, at når ”forsøgsperioden” med udviklingen af DAB er ovre, så er det slut med kanaler som DR Soft, DR Boogie og DR Rock.

Leif Lønsmann siger, at DR – i takt med DAB’s udbredelse - skal give plads til nye aktører og og finde DRs nye rolle i det samlede DAB-tilbud. Han forklarer: ”Med nedlæggelsen af DR Erhverv og P4s DAB-version i november og DR Soft pr. 1.januar har vi gjort plads - både teknisk og genremæssigt - til nye aktører. Den første bliver efterfølgeren for Sky Radio, som vi håber på kommer i luften inden sommerferien. Hvem der dernæst skal have adgang til DAB-frekvenserne - og hvordan det skal afgøres - vil blive besluttet i forlængelse af det kommende medieforlig”.

Lønsmann fortsætter: ”I takt med at nye radiostationer kommer på DAB skal DR gradvist afvikle sit ”monopol” på DAB. Det betyder at nogle af vores programmer må ophøre og andre udskiftes. Men det betyder ikke, at DRs rolle er udspillet - eller at der ikke er liv og lyd i DAB-radioen. Tværtimod! DR’s opgave på DAB er - akkurat som på FM - at supplere og udfordre de kommercielle stationer med kulturpolitisk begrundede DR-alternativer indenfor alle genrer, også populærmusikken”.

Men giver den massive kritik af lukningen af DR Soft ikke anledning til at overveje at genåbne kanalen, spurgte radionyt.com og Lønsmann svarer: ”Kritikken giver i høj grad anledning til overvejelser om, hvad vi skal sende i fremtiden, og er derfor ikke forgæves. Men DR Soft præcis som vi kender den sætter vi ikke bare på igen. Vi håber at kunne lave noget, der gerne er bedre, men i det mindst lige så godt. Her hjælper det os at skele til de forslag der kommer fra lytterne på www.dr.dk/dab/debat”.

Men DR har de sidste mange uger været nærmest fraværende på www.dr.dk/dab/debat, og har meldt ud, at man af ressourcemæssige grunde ikke kunne afse tid til at svare på de mange indlæg og end ikke konkrete spørgsmål fra skuffede DAB lyttere, der f.eks. beklagede sig over de mange afviklingsfejl på DAB-kanalerne, den dårlige lydkvalitet og den manglende dækning.

Mindre end to timer efter radionyt.com pr. e-mail spurgte Leif Lønsmamn, om baggrunden for lukningen af DR Soft og om, hvorfor man ikke svarede på indlæg – ja, så kom der pludselig en lang kommentar fra Lønsmann på debatsiden.

Lønsmann afviser overfor radionyt.com, at man IKKE har valgt IKKE at deltage i debatten. Han siger, at indlæggene på www.dr.dk/dab/debat er blevet læst og understreger, at enhver lytter der har ringet, mailet eller skrevet til DR har fået eller vil få svar.

Hvad der sker fremover er endnu uvist. DR havde håbet at være klar til at lancere en alternativ radiokanal til erstatning af DR Soft pr. 1. januar 2006, men det nåede man ikke. Derfor sender man de næste to måneder musikstrømme fra fire forskellige af DRs netradio-kanaler. Lønsmann erkender, at det ville have været ideelt, hvis man havde været klar den 1. januar, men nu prøver man nogle ideer af, INDEN lytterne kan lytte med.

Iflg. et indlæg på www.dr.dk/dab/debat vil den nye kanal – til erstatning af DR Soft - komme til at indeholde mange af de kvaliteter som kendetegnede DR Soft - ikke mindst i form af den populære musik - og som på væsentlige områder vil få et kvalitativt løft, med eksempelvis nyheder i løbet af dagen.




Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -