Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Sverige: Nye digitale kanaler fra SR
Tirsdag 26. marts 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den øverste ledelse for SR besluttede i går mandag at man hurtigst muligt vil gå videre med etableringen af tre nye kanaler, der skal sendes via DAB og internettet. De er tale om tre ud af de fem kanaler som man prøvekørte i efteråret: Kulturkanalen SR C, rockkanalen SR M og den klassiske musikkanal SR K. Dertil kommer to andre nye tilbud: en flerkulturel kanal og et særligt programtilbud for børn.
Allerede nu sender SR et unikt tilbud digitalt, skriver SR i en pressemeddelelse. Det er P2 Musik, P6 Stockholm International, den finsksprogede P7 og ungdomskanalen P3 Star. De tre nye kanaler man nu har besluttet at satse på er:

SR C er en ny form for radio, som kan sammenlignes med et lydbaseret månedsmagasin, der bygger på samspillet mellem internettet og digitalradioen. Programmerne kredser omkring litteratur, kunst, film, musik, media og interaktivitet på nettet. SR C, der skal produceres af SR P1, får officiel premiere til maj.

SR M er en moderne formgivet pop og rockkanal for det voksne publikum. Starttidspunktet er endnu ikke endeligt fastlagt.

SR K er en klassisk musikkanal. Den starter på forholdsvist lavt niveau, men skal gradvist udbygges.

Den digitale DAB radio i Sverige dækker nu kun omkring 35 % af befolkningen, og der er kun meget få der har købt en DAB modtager. ”Men Sveriges Radio har til opgave at udvikle indholdet på digitalradioen”, siger direktør for SR, Lisa Söderberg. Hun mener at DAB er fremtidens distributionsform, og peger samtidigt på, at kombinationen med streaming på internettet betyder, at ganske mange allerede nu vil kunne stifte bekendtskab med fremtidens nye radiokanaler fra SR.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -