Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Morgenandagten flyttes fra FM til DAB
Mandag 21. marts 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Ny version: DRs bestyrelse har besluttet, at 'Morgenandagten' flytter fra FM-båndet til DAB. KLF, Kirke & Medier finder det beklageligt. "Underskriftsindsamling og gode argumenter har ikke hjulpet, og vi må tage til efterretning, at vilkårene er blevet sådan, at man ikke længere kan finde plads til det lille program på FM," lyder det fra KLF. Kristeligt Dagblad er mere skarp i kritikken, og kalder det et "knæfald for en populistisk programtænkning" og "en hån mod den tillid, som den danske befolkning og alle licensbetalere bør have til institutionen."
Kristeligt Dagblad skriver i dag i en leder under overskriften 'DR svigter kulturarv', at "det er skuffende, at DR slukker for Morgenandagten på P1".

Morgenandagten har indtil nu kunnet høres hver morgen kl. 08.10 på DR P2, der sendes på FM4-frekvenserne. Kirkelige kredse havde håbet og satset på, at Morgenandagten ville blive flyttet til P1 - og sendt midt i P1s nyhedsflade 06-09. Nu forbliver Morgenandagten i stedet på P2, der fra november skal sendes på DAB.

Når det 80 år gamle program Morgenandagten flyttes fra FM til DAB, frygter Kristeligt Dagblad, at langt færre end de nuværende 38.000 lyttere, vil stille ind på den kirkelige udsendelse fra Københavns Domkirke.

DAB kaldes af Kristeligt Dagblad for den "absolutte udkant af radiouniverset," og skriver videre: "Danmarks Radios beslutning er et knæfald for en populistisk programtænkning. Frem for at reducere i udbuddet af pop og populærmusik, der i forvejen fylder så rigeligt på DRs radiokanaler, og som findes på alle private radiostationer, er det nu det ældste public service-stof, der sendes ud på sidelinjen."

DRs beslutning om at slukke for Morgenandagten på FM-båndet kommer mindre end en måned efter, at der blev indgået en ny public service-kontrakt med DR, som for første gang fremhæver DRs forpligtelse til at lægge særlig vægt på formidling af den kristne kulturarv. Kristeligt Dagblad mener, at "DRs fortolkning af den kontrakt er en hån mod den tillid, som den danske befolkning og alle licensbetalere bør have til institutionen."

Til sidst hedder det i Kristeligt Dagblads leder: "Med beslutningen om at fjerne Morgenandagten fra FM-båndet og dermed mainstream-radio marginaliserer Danmarks Radio kirke og kristendom. Det er i strid med public service-kontrakten og et politisk flertals ønske om, hvordan DR skal udvikle sig. Det er også et skuffende og forstemmede eksempel på, at sekulariseringen går sin sejrsgang i Danmarks største medie-og kulturinstitution."

'Morgenandagten' vil - udover på P2 - også fortsat kunne høres via DR2s lydside.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -