Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Frekvenskonference delt i to lejre
Mandag 24. marts 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Fronterne var trukket skarpt op, da Kulturministeriet og KPMG i dag holdt konference i København om en eventuel replanlægning af FM båndet i Danmark efter nederlandsk mønster. Der var dem der mente, at vi i Danmark udnytter FM båndet så dårligt og har en så uudviklet kommerciel radiosektor, at Danmark vil være det land i verden, hvor der vil være størst gevinst ved en stor samlet replanlægning af FM båndet - mens andre mente, at der ikke var hverken behov eller noget marked for flere frekvenser (= mere konkurrence).
Mere end 80 deltagere fra den danske radiobranche, fra ministeriet, fra IT & Telestyrelsen o.a. deltog i dag mandag i en konference om mulighederne for flere radiokanaler på FM-båndet i Danmark. Baggrunden er at man i Nederlandene efter en såkaldt "Zero Base study" af FM-båndet har fundet plads til en række nye radiokanaler. Konsulentfirmaet KPMG har for Kulturministeriet udarbejdet en analyse af de nederlandske erfaringer - en analyse, der i øjeblikket er i høring i branchen.

Analysen fra KPMG, dagens konference og hele det fokus på mulighederne for en mere effektiv udnyttelse af FM båndet, er i sig selv bemærkelsesværdig. I de sidste omkring 80 år er enhvert ønske om nye (private) radiokanaler på FM båndet blevet mødt med en automat-reaktion fra de bestemmende myndigheder, om at FM båndet er fyldt, "frekvenser er en knap ressource" og at der bestemt ikke er plads til flere (private) radiostationer.

Erfaringerne fra Nederlandene viser med al tydelighed det modsatte. Selv med de mange politisk bestemte begrænsninger, der var i den nederlandske replanlægning, blev der opnået langt større dækning for ikke mindst de ekisterende, næsten landsdækkende kommercielle net - men der blev også skabt to helt nye næsten, landsdækkende net, der blev skabt bedre og flere regionale frekvenser og samtidigt fik Public Service kanalerne bedre senderforhold (nu fuldt ud 100 pct. dækning) - og de små, lokale stationer i frekvensområdet 104-108 MHz blev slet ikke berørt.

Men det er bestemt ikke alle i Danmark, der kunne tænke sig de nederlanske erfaringer anvendt som udgangspunkt for en replanlægning af FM båndet i Danmark. Peter A. Petersen (PAP) fra ANR var talsmand for skeptikerne. Han sagde at man skulle passe på de lokale medier og talte varmt for de lokale radiostationer, der laver udsendelser i samfundets tjeneste - som deltagere i den demokratiske proces. PAP gav udtryk for at han ikke var modstander af konkurrence - til almen munterhed i salen - og pointerede, at en eventuel konkurrence skal ske ud fra ens betingelser.

Adm. direktør for Sky Radio, Kasper Krüger, talte til gengæld for en replanlægning af FM-båndet. Han dokumenterede at Danmark er det land i den vestlige verden, hvor kommerciel radio er dårligst udviklet og gav bl.a. og ikke mindst de dårlige senderforhold skylden. Den lave sendestyrke på 160 Watt findes ikke lavere andre steder i verden og de kommercielle stationer i Danmark overlever kun i kraft af omgåelse af regler og intentioner i lovgivningen.

I den efterfølgende debat blev der talt en del om, at en replanlægning af FM båndet sikkert bliver en bekostelig affære. Modstanderne af en replanlægning sagde, at økonomien ikke ville hænge sammen - og at bl.a. de mindre radioer ville blive presset ud i dyre investeringer, som de ikke havde råd til. Tilhængerne sagde omvendt, at en afvisning af en bedre udnyttelse af FM-båndet ville svare til, at man havde undladt at indføre pressefrihed i Danmark - da det sikkert ville blive for dyrt for aviserne at købe trykpresser.

Blandt indlægene i debatten var det i øvrigt bemærkelsesværdigt at Radio 2's adm.direktør Jim Receveur umiddelbart var skeptisk overfor en replanlægning - bl.a. fordi han tvivlede på, at der ville være et kommercielt grundlag for så mange landsdækkende kommercielle radiokanaler i Danmark, ikke mindst pga. de høje omkostninger (= KODA og Gramex vederlag). Det blev også bemærket at The Voice gav udtryk for støtte til en replanlægning, for - som adm. direktør Henrik Knaack sagde det, "den nuværende kvalitet er simpelthen fornærmende ringe" og talte dermed om den dårlige rækkevidde på 160 Watt frekvenserne.

Et af hovedelementerne for en replanlægning er SFN og (N)SFN. En deltager i konferencen fremførte tekniske indvendinger og nævnte, at der blandt de førende frekvensplanlæggere i EBU ingen er, der vil sige god for SFN. Dette blev dog helt afvist, idet bl.a. Sky Radio i flere år allerede HAR sendt i SFN og (N)SFN net i Nederlandene - som bekendt med stor succes. I hvert fald har de nederlanske lyttere inden problemer med at fange Sky Radio, der i flere år har været den populæreste nederlanske radiokanal.

DR støtter en mere effektiv udnyttelse af FM-båndet. Radiodirektør Leif Lønsmann sagde på konferencen, at radiofrekvenser er en sparsom ressource som ethvert samfund bør udnytte så effektivt som muligt: "Kan der vrides flere frekvenser ud af FM-skalaen uden at det går ud over DRs mulighed for at sende til alle danskere er det en god idé. Mere radio giver mere valgfrihed og mere konkurrence. Begge dele gavner både radiostationer og lyttere."

Som licensbetalt radiostation er det imidlertid vigtigt, at DRs sendinger ikke forringes eller beskæres. "Vi betales af alle, og derfor skal alle kunne modtage vores signal", sagde DRs Underdirektør for teknologi Paul Samsøe, der på konferencen også argumenterede for, at digitaliseringen af radionettet (DAB), blev brugt som fremtidens billigste middel til flere radiokanaler.

Begejstringen for DAB blandt de kommercielle aktører var og er dog til at overse. Her er der stort set ingen, der tror at DAB har en chance - i hvert fald ikke de kommende mange år.




Læs også Berlingske Tidendes omtale af frekvenskonferencen: http://www.berlingske.dk/business/artikel:aid=307790/






Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -