Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR klar til ny omgang af 'Karrierekanonen'
Fredag 15. februar 2008
Af Karsten Jensen
 
Fra i dag er DR atter klar til at lade ’Karrierekanonen’ - og give talentfulde bands og solister en chance for at blive råspillet på P3 eller få eksponering på DR's hjemmeside, dr.dk.
Det er sjette gang, at DR lancerer initiativet, som blev taget i 2001 for at sætte ekstra fokus på den danske musikscene og for at skabe opmærksomhed om endnu ukendte danske musikere med sans for sangskrivning.

Gennem årene har 'Karrierekanonen' for eksempel sendt navne som Rasmus Nøhr, Magtens Korridorer, Johnny Deluxe, Sterling og mange flere op blandt de professionelle.

Fra den 15. februar og frem til den 28. marts kan band og solister, der tror på deres eget talent og spiller og synger deres egne sange, uploade deres musik-kanonkugler på dr.dk/kanon. Modsat tidligere år er der i år ingen krav til, hvilket sprog, sangene skal synges på, og man må også godt have udgivet musik tidligere. Kravet er dog, at musikken skal være original og ikke må indeholde genkendelige samples.

Et panel i DR udvælger de bedste bidrag, som så løbende vil blive lagt på P3’s hjemmeside i april og maj. Her har netstedets mange brugere så mulighed for at kigge forbi og høre de mange bidrag.

P3’s playlisteudvalg udvælger højst fire band eller solister, der kommer i rotation på P3. Det vil sige, at nummeret bliver spillet flere gange om ugen i flere uger, ligesom vinderne bliver eksponeret gennem interview, særlige bandprofiler på P3’s hjemmeside og mget andet.

Har sangen behov for en genindspilning, sørger P3 også for det i et professionelt studie med en god producer. Liveoptrædener kan også blive en del af ”pakken” i 'Karrierekanonen'.

DRs chefredaktør for musik, Ole Mølgaard, forklarer, at ’Karrierekanonen’ er et af de generelle tiltag, som DR gør for at fremme og eksponere vækstlaget i dansk musik.

”Vi ønsker at vise bredden og virketrangen i de vækstlag, der er en væsentlig forudsætning for udviklingen af den danske musikscene. Hvor de øvrige radiokanaler i Danmark kun spiller de sikre hit, så er det på P3 og DRs øvrige kanaler, at lytterne møder den nye danske musik. Talrige bands har således fundet vej til lytternes ører og smag gennem P3’s affyring af ’Karrierekanonen’,” siger han.

Også andre DR-kanaler som DR Boogieradio eller DR Rock vil se på, om der er musik, de kan bruge blandt ”kanonkuglerne”.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -