Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Sehested Lund forundret over TV 2 Radios programstrategi
Torsdag 1. marts 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2 Radios public service programflade er ikke optimal, mener tidligere arbejdende bestyrelsesformand for Talpa Radio i Danmark (Radio 100FM) Jesper Sehested Lund. Han er forundret over TV 2 Radios programstrategi, som han kalder ukommerciel. TV 2 Radios værter lyder meget som P3, musikvalget er for bredt, og der er dermed en risiko for at man kun henvender sig til de særligt musikinteresserede. Musikredaktør fra TV 2 Radio, Niels Pedersen, afviser kritikken og siger, at TV 2 Radio er en station, der tror på musikalsk kvalitet af mange slags.
Jesper Sehested Lund anerkender, at TV 2 Radio bliver afviklet professionelt, men han studser over, hvad han kalder " den ukommercielle musikplanlægning, hvor der spilles mange helt ukendte titler, og hvor stilarter er spredt i alle retninger".

Det er ikke noget problem for TV 2 Radio at få lyttere ind på kanalen, men det kan være et problem for TV 2 Radio af fastholde lytterne, mener Jesper Sehested iflg. MediaWatch,

Selv om TV 2 Radio nok skal trække nye kunder til, er Jesper Sehested usikker på projektet.

"Jeg tvivler på konceptets styrke, set i lyset af at radioen er helt ny. Det lyder godt på papiret, at den vil være en radio for alle, men radio er ikke tv. Broadcast tv, som den markedsleder TV 2 er, handler om at have forskellige programmer med temmelig skiftende målgrupper. Radio er én samlet flade, der hele tiden skal tiltrække den samme målgruppe. Ikke én sang må få en lytter til at række ud for at skifte kanal. Når du spiller så bredt som TV 2 radio gør, risikerer man, at radioen i virkeligheden bliver det modsatte - nemlig meget smal og til de særligt musikinteresserede", siger Jesper Sehested.

Musikredaktør Niels Pedersen, TV 2 Radio, siger til MediaWatch, at hvis en radiostation overhovedet skal have en berettigelse i dag, skal den kunne noget mere, end folk selv kan finde ud af: "Den skal både servere kendte favoritter og tilbyde nye lytteoplevelser".

Han peger på, at TV 2 Radio ikke bare er i konkurrence med andre radiostationer, men også skal konkurrere med bl.a. de mange tilbud på nettet. Og så er folk nysgerrige, mener Niels Pedersen. Endelig henviser han til, at TV 2 Radios musikudvalg skal afspejle, at verden forandrer sig.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -