Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radiohuset skal rocke igen
Mandag 10. april 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Med op imod 20 livekoncerter og en stribe paneldiskussioner om alt fra dansk rocks vokseværk til det at skrive sange på dansk, lægger DR atter op til, at 'Radiohuset Rocker' lørdag den 29. april kl. 15-24.
Det er fjerde år i træk, DR helliger en hel dag til den uafhængige rock og lukker publikum, musikere og branchen inden for i Radiohuset og i æteren, hvor P3 sender syv timer fra begivenheden.

På de fire scener i år er vidt forskellige navne: Gorilla Angreb, Rasmus Helner, I Got You On Tape, Sparkplug, The Psyke Project, Munck/Johnson, Sara Indrio, Pluto, Siku, The Untamed, Doi, Monoton, Death To Frank Ziyanak, El Ray, Christina Persson, Cherry Overdrive, Halph og Screamin' Eric.

"DR har hele tiden fokus på vækstlaget og de nye navne, der skyder frem. Men det er godt at have et fyrtårn, der lyser op, og hvor vi sætter særligt spotlys på den uafhængige rock og på dens vækstbetingelser," siger musikproducent Jan Sneum fra DR Rytmisk & Event, der er én af hovedkræfterne bag arrangementet, som sidste år blev besøgt af cirka 1000 publikummer.

I eftermiddagens paneldiskussioner vil man blandt andet kunne møde sangerne og sangskriverne Steffen Brandt, Marie Key, Karen Rosenberg og Jakob Eriksen, der diskuterer barrierer og kvaliteter i at skrive sange på dansk. Men der bliver også diskussion om, hvorvidt det danske marked kan klare så mange udgivelser, som der efterhånden er, og hvad man kan gøre for ikke at drukne i mængden.

Podcast og nye distributionsformer, publishing og netværk og eget drive er nogle af de andre emner, der bliver fokuseret på, ligesom DR - der selv står bag musikportalen dr.dk/musik - spørger: Musikportaler - virker de og for hvem? Som noget helt nyt er det i år planen at lægge paneldiskussionerne ud som podcast bagefter, så også alle, der ikke kan deltage i Radiohuset den 29. april, kan høre, hvad der blev diskuteret.

"Det kan godt være, at musikbranchen jamrer over, at det er svært at sælge musik, men det er min fornemmelse, at musikscenen blomstrer, og at det går rigtig godt live for mange band. Med 'Radiohuset Rocker' får vi mulighed for at vise noget af bredden i dansk musik og for at præsentere nogle af de folk, der har ambitioner på musikkens vegne," siger Jan Sneum.

Kenneth K vil være vært på 'Radiohuset Rocker' lørdag den 29. april fra klokken 12.07-14.00 og igen fra 19.03-24.00.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -