Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Bred politisk opbakning til ny radiokanal
Mandag 17. maj 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Både Socialdemokraterne og SF er parate til at støtte Per Stig Møllers (kons.) og regeringens idé om, at DR fratages en FM-kanal, og at der i stedet etableres en ny bred, privat radiokanal, der sender alt fra tung public service til folkelig populærmusik. Men mens regeringen vil finansiere den nye radiokanal ved at snuppe 125 mio. kr. årligt fra DR, så er S og SF helt afvisende overfor denne del af forslaget, og kræver, at pengene til den nye radiokanal findes andre steder.
"Regeringen er helt vilde med at få den kanal, og kulturministeren er tilsyneladende parat til at bruge et snævert flertal sammen med Dansk Folkeparti for at få den igennem. Men vi er ikke afvisende over for at få en konkurrerende kanal til P1. Det skal bare ikke gå ud over Danmarks Radio," siger SFs medieordfører Holger K. Nielsen til Berlingske Tidende.

SF foreslår, at den nye kanal kan finansieres ved, at man hæver erhvervslicensen. Den er i dag kun på knap 900 kr., mens private betaler godt 2.000 kr. årligt.

Holger K. Nielsen afviser i øvrigt kritikken fra alle "de kloge hoveder i mediebranchen" om, at den nye radiokanal ikke vil være klart profileret. Holger K. peger på, at den eneste radiokanal i Danmark, der sender både snak og musik er P4 - og det er den kanal, der har langt den største lytning.

Mogens Jensen fra Socialdemokraterne siger til avisen: "Jeg kan konstatere, at den nye kanal er et hovedkrav for kulturministeren. Derfor må vi jo tage kanalen seriøst, selvom vi ikke ser noget behov for den. Men jeg synes ikke, det er en god idé at fjerne P2. Det fungerer godt i dag med de fire radiokanaler på DR. Hvis regeringen vil fjerne P2, så må vi se, om vi kan få markante indrømmelser. Ellers kan det ikke lade sig gøre."

Mogens Jensen advarer samtidigt regeringen om at indgå et smalt medieforlig, og siger direkte, at hvis det sker - så vil medieforliget blive lavet om efter næste folketingsvalg, hvis S og SF får mulighed for det.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -