Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Onsdag 13. februar 2002
Lars Daneskov kritiserer Voice-værter
Efter godt 5 år som morgenvært – hver anden uge – på DR P3, stopper Lars Daneskov på denne morgentjans, og har i den anledning ladet sig interviewe til dagens udgave af BT. Her forklarer den 38 årige radiomand, at han nu glæder sig til at få et normalt familieliv. Han benytter desuden lejligheden til at lange ud efter studieværterne på The Voice. Læs mere

Tirsdag 12. februar 2002
Sky Radio nu næststørst i København
Sky Radio nu næststørst i KøbenhavnSky Radio fortsætter fremgangen og er nu den næststørste kommercielle station i Københavnsområdet. Med en markeds-andel på 4.3 % af al radiolytning i København overgår Sky kon-kurrenterne Radio 2, Pop FM, Uptown og NRJ. Kun Voice er med en share på 5.8 % større. Mens Sky er på vej op, er Voice til gengæld på vej ned. Voice havde i 2. og 3. kvartal en share på 7.4 i København, men må altså notere et fald til 5.8 % i 4. kvartal. Læs mere

Tirsdag 12. februar 2002
Voice og Pop FM i fremgang i Odense
Voice og Pop FM i fremgang i OdenseI 3. kvartal 2001 fik både The Voice og Pop FM en ordentlig rutschetur ned ad bakke i Odense rent lyttertalsmæssigt. Lytterne svigtede i stor stil de to stationer, men i 4. kvartal indhenter både Voice og Pop FM en del af det mistede. Til gengæld er der markant tilbagegang for både P4/Radio Fyn og Radio 2. Læs mere

Tirsdag 12. februar 2002
DR vinder terræn i Aalborg
Indtil for bare et halv år siden havde DR en markedsandel under 50 % i Aalborg området. I 3. kvartal 2001 klatrede DR lige akkurat over denne magiske grænse og opnåede en share på 50.6 %. Nu er man langt over – og opnår i 4. kvartal en share på 58.1 %. Det er især den regionale P4 station, Nordjyllands Radio, der med en fremgang fra 30 til 36 % trækker læsset. Den københavnske P3 vil man fortsat ikke vide noget af i Aalborg; P3 går tilbage fra 16 til nu kun 13 %. Også ANR må notere tilbagegang. Læs mere

Tirsdag 12. februar 2002
I Århus foregår 3/4 af al radiolytning på DR
I Århus foregår 3/4 af al radiolytning på DRDR’s to radiokanaler P3 og P4/Østjyllands Radio er totalt dominerende i Århus området. I alt 73.4 % af al radiolytning i Århus og opland foregik i 4. kvartal 2001 på DR, og der er tale om en massiv fremgang fra 3. kvartal 2001, hvor DR tegnede sig for 65.3 % af lytningen i Århus. Når DR har taget for sig af retterne er der kun krummer tilbage til de kommercielle stationer – der alle, på nær Randers-stationen Radio ABC, må notere vigende lyttertilslutning; bl.a. er Easy FM nu ned på én % i markedsandel. Læs mere

Tirsdag 12. februar 2002
Ryslinge på vej tilbage i fællesnævn
For fire år siden kneb det for Ryslinge Kommune at finde repræsentanter til det midtfynske radio- og tv-nævn, og det endte med, at kommunen trak sig ud af samarbejdet med Ringe, Årslev og Broby kommuner. Dengang havde nævnet ikke rigtig noget at lave, for der var hverken lokalradioer i drift eller ansøgnin-ger. Siden er to lokalradioer begyndt at sende - Radio Midtfyn og Radio 2000, nye er måske på vej og så er en frekvens stillet til rådighed for Radio 2. Nu ønsker Ryslinge Kommune at genindtræde i nævnet i forbindelse med nyvalg i år. Det skriver borgmester Gunnar Landtved (V) iflg. Fyens Stiftstidende i et brev til Ringe Kommune, der er hejemsted for nævnets sekretariat. (SHN)

Tirsdag 12. februar 2002
Kristent slagsmål om plads i nævn
En gruppe på ti forskellige kirkelige organisationer i Aalborg Kommune har taget boksehandskerne på for at tilkæmpe sig en plads i det nordjyske fællesnævn for lokal radio og tv. De slås for at overtage folkekirkens plads i nævnet. Samtidig retter de en direkte kritik af nævnets formand, Kaj Poulsen (S). Læs mere

Tirsdag 12. februar 2002
Somalia: Statsradio besat
En bevæbnet gruppe indtog mandag aften Somalias nationale radiostation, der ledes af Somalias overgangsregering, skriver Ritzau/AFP. Henved 20 svært bevæbnede mænd ankom til Republikken Somalias Radio mandag aften i tre pansrede køretøjer og afvæbnede radiostationens syv bevæbnede vagter og herefter trængte de ind i bygningen og beslaglagde udstyret. Ingen kom til skade ved aktionen.

Tirsdag 12. februar 2002
Sverige: MTG planlægger ny radio
MTG Radio råder nu over en "tom" frekvens i Stockholm efter at man sidste uge flyttede Rix FM fra 101.9 over på 105.5 MHz, hvor WOW tidligere sendte. MTG købte WOW 105.5 og lukkede den i sidste uge. Iflg. Dagens Media er det sandsynligt at MTG vil starte en rendyrket rock-kanal på 101.9, men iflg. MTG selv er en endelig beslutning om format endnu ikke taget. Hvis man ikke finder frem til en tilfredsstillende løsning, agter MTG at sælge frekvensen. (SHN)

Mandag 11. februar 2002
DR laver musik-temadag
DR laver musik-temadagSom Danmarks største formidler af musik i alle genrer og producent af big band jazz, symfoniorkester-repertoire, kammermusik, underholdning og eksperimenterende ny kompositionsmusik er DR optaget af, hvordan denne store og brogede aktivitet vil blive i den digitale fremtid, og derfor inveterer DR nu til debat ved en temadag i Radiohuset den 15. februar. Læs mere

Mandag 11. februar 2002
USA: Radio på vej op igen
Omsætningen på det amerikanske radiomarked faldt med 7 % i 2001 til 18.3 mia. dollars (157 mia. kr.) og dermed blev radio langt mindre påvirket af begi-venhederne den 11. september end andre medier, skriver R&R Online. Lokalomsætningen faldt 4 % i 2001, den nationale omsætning faldt 19 % og network omsætningen faldt 9 %. Iflg. foreløbige tal er billedet nu vendt; i januar steg reklameomsætningen med mellem 1 og 2 %, og dermed er radio det første medie, hvor tilbagegangen er blevet vendt til fremgang. (SHN)

Mandag 11. februar 2002
Nyt DR domicil skal hedde "DR Byen"
DRs nye domicil i Ørestaden kommer til at hedde "DR Byen", og derned bliver det slut med begreberne "TV Byen" og "Radiohuset" når DR flytter til Ørestaden. Det oplyste generaldirektør Christian S. Nissen iflg. DRåben på det seneste møde i Hovedsamarbejdsudvalget. (SHN)

Lørdag 9. februar 2002
DR opruster på public service
DR meddeler i en pressemeddelelse at der i de kommende måneder vil blive gennemført en omfattende reorganisering, som skal styrke de vigtige public service-områder. Læs mere

Torsdag 7. februar 2002
P3 programmet Strax fylder ti år
Det er 10 år siden, at P3 programmet Strax for første gang gik i luften. Strax holder stor fødselsdag i hele næste uge, hvor en masse af de gamle værter kommer på besøg. Ugen afsluttes med et brag af en fest, hvor Thomas Helmig spiller. Læs mere

Torsdag 7. februar 2002
Nordfynsk ungdomsradio
Radio Nordfyn udvidede sidste uge den ugentlige sendeflade med to timers ungdsomsradio fredag aften kl. 19-21 under overskriften "Checkpoint". Det er ikke mindst det aktuelle pres fra den odenseanske Station Nord om at lægge beslag på frekvensen, der er årsagen til, at den nordfynske radio udvider sendetiden, skriver Fyens Stiftstidende. Værter i programmet "Checkpoint" er 15-årige Lasse Cevin, Fredericia, og 18-årige Allan Lindharth, Bogense. (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -