Selv om danskerne bruger betydeligt mere tid på at lytte radio – nemlig 3 timer dagligt, mod kun 2½ time foran fjernsynet, er det i meget stor udstrækning tv-delen af regeringens udkast til ny medieaftale, der optager dagbladene. Radionyt.com har finkæmmet dagens aviser for at finde generelle vurderinger af regeringens medieudspil og kommentarer til radio-delen. De fleste dagblade - der forholder sig til det - er meget positive overfor især radio-siden.
Nordjyske Stiftstidende skriver under overskriften ’Logik at skabe mere konkurrence’: ”Og kun de yderst få, der stadig tror på DR som de eneste professionelle på området, kan have noget imod, at der samtidig bliver endnu mere kamp om lytterne ved, at ministeren åbner for flere radiokanaler”.
Børsen peger i dets leder på bruddet på DRs monopol på landsdækkende radio med to nye kanaler og en professionel bestyrelse i DR som vigtige elementer i medieudspillet, men omtaler ellers kun privatiseringen af TV 2.
Morgenavisen Jyllands-Postens’ leder har overskriften ’Klogt medieudspil’ og avisen skriver her at regeringens oplæg til et nyt medieforlig på flere områder er et velgørende brud på tidligere tiders beton- og monopoltænkning, og at det er udtryk for sund liberal tankegang. Avisen hæfter sig ved at DR skal have ny professionel bestyrelse, som omtales som ”et afgørende pejlemærke”. Jyllands Posten omtaler også at oplægget lægger op til at vi får i hvert fald to nye FM-radiokanaler på kommerciel basis, og bider specielt mærke i at den femte skal have en nyhedsdækning på niveau med DR Radio. ”Og det er næppe helt ved siden af at antage, at landets store dagblade vil føle sig kaldet til at lægge billet ind på denne kanal og TV 2, idet de tilsammen vil give dem mulighed for at spille en vigtig mediepolitisk rolle”. I lederen hedder det videre, at ”der ligger også solid liberal tankegang bag forslaget om, at de lokale radio- og tv-stationer skal have langt friere forhold end i dag”. Konklusionen i lederen er at det alt i alt er et klogt udspil, som kan bringe de danske elektroniske medier på omgangshøjde med den stigende globalisering af mediemarkedet.
Morgenavisen Jyllands Posten citerer i dagens avis desuden dets egen direktør for elektroniske medier, Torsten Bjerre Rasmussen, der betegner det samlede medieforlig fra ministeren som flot. Han peger på, at Brian Mikkelsen også lægger op til, at der skal udbydes en femte landsdækkende radiokanal. ”Både radio og tv er interessant for os, og vi vil se til at udnytte den rolle, der måtte være for Jyllands-Posten i denne sammenhæng,” siger han.
Berlingske Tidende skriver i lederen, at regeringsskiftet for fem måneder siden skabte store forventninger om en kraftig omlægning af Danmarks elektroniske mediestrategi. ”Den borgerlige regerings nye udspil til en mediepolitisk aftale indfrier disse forventninger et langt stykke ad vejen”, konstaterer avisen og svinger sig op til at sige: ”Formår kulturminister Brian Mikkelsen at omsætte udspillet til et medieforlig, der svarer nogenlunde til de tanker, der nu er lagt frem, vil forliget blive en af milepælene i regeringens første valgperiode.” Videre hedder det: ”Udspillet markerer et afgørende brud med den tidligere regerings mediepolitik, nemlig den stadige favorisering og udbygning af statsdrevne mediekoncerner. Det blev gjort under dække af en tilstrækkeligt sløret fortolkning af det såkaldte »public service-begreb«, hvorunder de pågældende institutioner bl.a. bevægede sig ind på områder, der ellers tilhører den fri markedsøkonomi. Med det nye udspil lægges der op til, at dansk mediepolitik omsider kan bringes på omgangshøjde med den tekniske udvikling og dermed sikre, at mediebilledet herhjemme forbliver varieret som en af forudsætningerne for bevarelsen af et demokratisk samfund. Der bliver i det kommende medielandskab plads til, at markedsøkonomien kan udfolde sig, og der skabes først og fremmest ægte rammer for den konvergens, det vil sige samspil mellem forskellige medietyper, der er nødvendig for at bevare mangfoldigheden i et lille sprogområde som det danske.”. Dernæst omtales TV 2 og DR, og avisen anfører bl.a. at det er et plus at DR skal have en professionel bestyrelse. Berlingske er også helt med på, at ”public service begrebet” skal støves kraftigt af: ”De forpligtelser, der er knyttet til begrebet, skal forenkles og gøres mere præcise, så seere og lyttere bedre kan se, hvad de kan regne med for licenspengene. Afstøvningen er i allerhøjeste grad tiltrængt. Gennemskuelighed har i mange år været en mangelvare på dette område med det resultat, at begrebet er blevet brugt og især misbrugt til ting, der intet har med »public service« at gøre.”. Avisen skriver videre: ”Det hører også til på plussiden, at markedet for TV og radio generelt liberaliseres. Først og fremmest udbydes den femte og den sjette FM-radiokanal til kommercielle virksomheder, efter at man hidtil nærmest har gjort en dyd ud af at reservere sådanne muligheder for allerede eksisterende deltagere på markedet. Dermed brydes Danmarks Radios monopol på radiosiden endeligt. I sig selv en betydelig landvinding. Alt i alt lægges der i udspillet op til en klarere afgrænsning mellem »public service-medier« og kommercielle medier og en rimelig konkurrence mellem dem.”
Politiken skriver i dets leder under overskriften ’Små forbedringer og stort fejlgreb’, at Kulturminister Brian Mikkelsen lægger op til håndgribelige ændringer i det danske medielandskab og at der IKKE er lagt op til en aftale hen over midten i dansk politik. Avisen mener dog at det er fornuftigt, at der lægges op til en professionel bestyrelse i DR og endvidere at det er opmuntrende, at ministeren lægger op til et reelt brud på DR’s monopol på landsdækkende radionyheder.
Information skriver på lederpladsen under overskriften ’Styr på medierne’ om forslaget til en ny, professionel bestyrelse for DR, der skal sammensættes af kulturministeren, at det umiddelbart ser det uskyldigt ud. Men konstaterer, at det dog næppe er tilfældet, og fortsætter: ”Det er faktisk en mindre revolution, som den borgerlige kulturminister Brian Mikkelsen (K) lægger op til. Den nuværende bestyrelse for landets største er udpeget udfra politiske forholdstal, så sammensætningen ligner Folketingets. Derved modvirkes politisk kontrol. Frem over får kulturministeren altså lov til selv at vælge bestyrelsens medlemmer. Derved opmuntres til at udpege en bestyrelse, der sympatiserer mest muligt med den siddende minister. Denne bestyrelse vil ikke blot uformelt, men i høj grad også formelt kunne påvirke udbuddet af film, sport, undervisning og quizzer, men endnu værre også de vigtige nyhedsudsendelser. Der er nemlig en anden og meget væsentlig ændring af bestyrelsens fremtidige ansvar, som Brian Mikkelsen ønsker, som det fremgår af hans udkast: »Det skal præciseres, at bestyrelsen har det overordnede programansvar.« Med denne enkle sætning bryder regeringen med et nagelfast princip om, at bestyrelsen ikke hidtil har kunnet blande sig i indholdet af de enkelte programmer. Denne ret har hidtil været placeret hos Danmarks Radios direktion, hvilket er helt afgørende for at sikre, at der netop ikke udøves politisk kontrol med indholdet af især fakta- og nyhedsudsendelser. Især i forhold til TV-Avisen og Nyhederne på TV2 eksisterer der altid et uformelt politisk pres på at påvirke den nyhedsdækning, som næsten alle voksne danskere ser på en af de to kanaler. Dette uformelle pres vil frem over blive helt konkret.” Hedder det altså i Informations leder, der fortsætter: ”Dansk Folkepartis nuværende medlem af bestyrelsen, dets pressechef Søren Espersen, er eksempelvis utilfreds med TV-Avisens og Radioavisens dækning af krigen af Mellemøsten, som efter hans mening er for Israel-kritisk. Han har derfor klaget til Danmarks Radio, men denne klage kan direktionen vælge at gøre med, hvad den har lyst til – smide den væk eller tage den til efterretning. I Brian Mikkelsens kommende bestyrelse vil Espersen eller andre kunne kræve dækningen ændret – og direktionen må adlyde. Det er derfor et meget alvorligt indgreb i styringen af landets største nyhedsmedie, som regeringen lægger op til. Det er rent faktisk underordnet, om den kommende bestyrelse vil udnytte dens ret til at blande sig i programmerne eller ej – den har den formelle mulighed. Den ildhu, som denne regering hidtil har udvist, når det handler om at fjerne de smagsdommere, man ikke bryder sig om, og erstatte dem med trosfæller, tyder dog på, at det er Mikkelsens ønske at styre strømmen af nyheder. Det er en meget uheldig udvikling – dog ikke hvis man anskuer sagen ud fra en ren borgerlig synsvinkel: En ny politisk bestyrelse kan over de næste fire til otte år nå at få borgerliggjort det Danmarks Radio, som så mange borgerlige i så mange år har opfattet som et socialistisk og/eller socialdemokratisk misfoster. Nu sættes hævnen ind”.
Kristeligt Dagbladet skriver, at planerne om at etablere en femte landsdækkende radiokanal, som andre end DR (måske de store dagblade), får mulighed for at drive, virker som en logisk og fornuftig ændring. Avisen håber også at kulturminister Brian Mikkelsen får held med at lave et bredt forlig.
De to formiddagsaviser, B.T. og Ekstra Bladet, beskæftiger sig på lederpladsen udelukkende med privatiseringen af TV 2 og DR TV - og nævner ikke radio med ét ord. Heller ikke inde i avisen ofrer B.T. og Ekstra Bladet spalteplads på omtale af radio-delen af regeringens medieudspil. |
