Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR ønsker husstandslicens
Tirsdag 25. april 2006
Af Knud Hyllested
 
DR’s generaldirektør Kenneth Plummer bebuder, at en husstandslicens nu vil stå øverst på DR’s ønskeliste til en ny medieaftale. Med en omlægning af licensen til en husstandslicens og med en fjernelse af licensloftet vil DR’s indtægter stige til et sted mellem 50 og 150 mio. kr. – men de penge kan generaldirektøren godt skyde en hvid pind efter. De bør i stedet gå til en styrkelse af landets lokalradioer, mener Dansk Folkeparti.
Få dage før kulturminister Brian Mikkelsens forventede medieudspil foreslår DR’s generaldirektør Kenneth Plummer iflg. Berlingske Tidende en omlægning af radio/tv licensen til en ny husstandslicens. Til gengæld står generaldirektøren ikke længere fast på en licensforhøjelse. Den er der nemlig ikke politisk opbakning til. De op mod 150 mio. kr. i ekstra licensindtægter, som en omlægning af licensen vil medføre, vil iflg. Kenneth Plummer være helt rimeligt, fordi det koster flere penge for DR at skulle følge med i den teknologiske udvikling og kunne tilbyde indhold på de nye medieplatforme.

Socialdemokraterne, Radikale, SF og Enhedslisten er positive. Socialdemokratiets medieordfører Mogens Jensen anslår, at en licensomlægning vil kunne give betydeligt mere end de anslåede 150 mill., måske op til 400 mio., fordi man så også vil kunne få licens fra de 5-6% af befolkningen, der er sortseere – Men Dansk Folkepartis medieordfører Louise Frevert siger til Berlingske Tidende, at Kenneth Plummer og DR godt kan skyde en hvid pind efter at få flere licenspenge gennem DR’s eget udspil til en ny medieaftale. De op til 150 mio. kr. i ekstra licensindtægter, som en omlægning af licensen vil medføre, skal i stedet gå til landets lokalradioer, bl.a. til styrkelse af den lokale nyhedsformidling mener Louise Frevert.

Uanset udfaldet af de kommende medieforhandlinger, vurderer generaldirektøren over for Berlingske Tidende, at der formentlig ikke bliver behov for flere spare- eller fyringsrunder i DR. Kenneth Plummer bebuder desuden, at befolkningen skal inddrages mere via mere ”brugergeneret” indhold i DR, som iflg. generaldirektøren vil medvirke til at demokratisere DR yderligere og på længere sigt få en revolutionerende betydning for DR.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -