Fra Bogradio.dk kan radiostationer nu - helt gratis - hente journalistiske indslag om bøger.
'Gode historier om gode bøger' er mottoet for Bogradio.dk. Sitet har indtil nu produceret 25 indslag, som både kan downloades og hentes som podcast - og som alle kan broadcaste gratis uden nogen form for afgifter.
Den eneste begrænsning er, at der ikke må laves om på indslagene, og så skal Bogradio.dk krediteres med et link.
"Lokalradioer kan modtage cd'er med opsamlinger, hvis de henvender sig selv på Bogradio.dk. Lige nu har vi ca. 150 modtagere, men sender gerne til flere," siger Dan Larsen fra Bogradio.dk til radionyt.com.
Bag Bogradio.dk står Holmenskanal og Dan Larsen, som igennem ti år har leveret gratis indslag til lokale radiostationer over hele landet. Holmenskanal skaffer finansiering til sit indhold, som projektet derefter giver væk til forfattere, forlag, lokalradioer og som podcast. Man kan også bliver venner med Bogradio.dk på Facebook, oplyser Dan Larsen.
|