Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radio 100FM nu næsten gældfri
Tirsdag 29. september 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Med Radio 100FMs betalingsstandsning og John de Mols exit er gælden i Radio 100FM i realiteten blevet bragt ned fra 135 mio. kr. til nu kun 8-9 mio. kr. Det gør det meget lettere for adm. direktør Jim Reveveur at finde nye investorer, og Reveveur siger da også i dag, at han er mere optimistisk, end han har været i den senere tid.
Med betalingstandsningen i går er John de Mol ikke længere ejer, men blot kreditor i det danske selskab. Og det har afgørende betydning for Radio 100FMs situation.

Øvelsen går iflg. MediaWatch ud på, at det danske Talpa Radio A/S selskab er gået i betalingsstandsning, hvilket betyder, at man betaler lønninger og andre forpligtelser fremover, men fastfryser gammel gæld. Det danske selskab har en gæld på ca. 90 mio. kr., inkl. gælden til det nederlandske selskab, til KODA, til Gramex osv.

'Gælden' til den danske stat på to gange koncessionafgift for 2010 og 2011 på i alt 45 mio. - ligger derimod hos John de Mol i det nederlandske Talpa Radio. Og det er vel at mærke dette selskab, der nu er gået i betalingsstandsning.

"Processen de næste dage bliver, at John de Mol accepterer et tab i det danske selskab på omkring 75 mio. kr. Det kommer til at betyde i runde tal, at det danske selskab kan presses ned i en gæld på otte-ti mio. kr.," siger Jim Receveur.

De næste ti dage skal han ud og fortsætte dialogen med danske og internationale investorer, der nu kan engagere sig i det danske selskab, hvor også brandet 'Radio 100FM' ligger.

"Det giver mig nogle bedre muligheder end før, hvor hele gælden var 135 mio. kr.," siger Jim Receveur videre til MediaWatch.

Når koncessionsafgiften for sendetilladelsen til FM5 skal betales til november - og det ikke sker - mister radioen mulighed for at sende på den kraftige sender på 100.0 MHz, der dækker næsten hele Sjælland, og en svag sender i Østjylland på 99.9 MHz.

Jim Receveur forklarer, at de mulige nye investorer så har frem til den 15. november til at 'overveje' at betale koncessionen - og dermed fortsat sende på 100.0 på Sjælland og 99.9 i Østjylland.

De kan også vælge at lade være, og Radio 100FM vil så blot fortsætte på de omkring 25 'lokalradiofrekvenser' det danske selskab råder over - herunder to frekvenser (95.0 og 97.2 MHz), der dækker hele Københavnsområdet noget nær perfekt.

Bliver koncessionsafgiften ikke betalt den 15. november - så vil der iflg. Receveur komme en retssag mellem John de Mol og den danske stat. Det danske selskab og Radio 100FM vil altså ikke blive berørt.

Det videre forløb, hvis FM6 koncessionen mistes den 15. november er, at til foråret - eller hvornår det nu bliver - så vil de nye Radio 100FM investorer være parate til at deltage i skønhedskonkurrencen om FM6 og dermed have en mulighed for at vinde kanalen - UDEN betaling af de årlige 22.5 mio. kr.

Jim Receveur tror, at tingene kan gå hurtigere, end man tror, når opinionen - nemlig radioens 1.4 mio. ugentlige lyttere - følger slagets gang.

"Lad os nu se, hvordan det udvikler sig. Vi sender videre på vore godt 25 lokale sendere. Så ser vi på, om vi stopper med at sende på 100,0, og om politikerne sender nogen ud og slukke for senderen to månender før, at den skal udbydes påny."

Den store taber lige nu er den nederlandske rigmand, John de Mol. Han ender som kreditor med et tab lige nu på 75 mio. kr. og de forrige års gamle tab på 300 mio.



ANNONCE:
Få HD signal på dit HD ready tv. Canal Digital har Danmarks største udvalg af HDTV-kanaler. Klik her og læs mere.




Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -