Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Reklamer i P3
Onsdag 11. april 2007
 
UGENS KLUMME: Giv Danmarks Radios en kærkommen gave: 175 millioner kroner årligt! Giv P3 mulighed for at sende reklamer. Det har nogle åbenlyse fordele for hele radiobranchen.
Alle ved, at DR er ramt på pengepungen, og at de kommende besparelser risikerer at gå ud over programkvaliteten over hele linien. Derfor vil 175 millioner kroner årligt lune godt. Samtidigt mister den kommercielle sektor lyttere til P3, fordi kommercielle radiostationer ”sender alt for mange reklamer”, når man spørger lytterne.

Den situation vil ændre sig markant, hvis P3 fik mulighed for at sende reklamer. P3 agerer i forvejen som en kommerciel radiostation med et indhold, der minder meget om det, der sendes på de øvrige radiostationer, man konkurrerer med. Giv P3 radioreklamer og derved undgår man den nuværende konkurrenceforvridning med ingen reklamer contra reklamer.
Fordelen er måske snarere, at DR måske mister lidt share, måske slet ikke. Men vi konkurrerer på lige vilkår, når P3 også har reklamer.

Jamen, betyder det ikke mistede reklameindtægter i den nuværende kommercielle sektor?
Nej. Et P3 med reklamer vil give radioreklame en boost af hidtil usete dimensioner. Forbruget af radioreklame vil med et kommercielt P3 stige fra de nuværende godt 2 pct. Af det totale reklamemarked til godt 4 pct. over en periode på få år. Sidste år (2006) var omsætningen i radioreklame ca. 250 mio. kroner, hvilket kan forventes at stige til ca. 300 mio. kroner i år (2007). Med en næsten fordobling af forbruget i radioreklame er det nemt at få øje på fordelene for alle parter. P3 vil med 5-6 minutters reklamer i timen omsætte for 150-200 mio. kroner om året, inkl. hensyntagen til en lidt faldende share pga. reklamer. Reklameradio vil med et kommercielt P3 have en total share på ca. 50%.

Med reklamer i Public Radio i Danmark bringer vi os i øvrigt i harmoni med flere andre lande i Europa. De danskere, der bor syd for Kongeåen, har siden tresserne kunne underholde sig med reklamer i både tv og radio fra Tyskland, hvor det har været et naturligt indslag i public radio og tv. Noget der også er gældende for Holland. Hos vore sydlige naboer udgør radioreklame hos Public Radio og privatradio 6-7 pct. af det samlede reklameforbrug. Danmark kommer aldrig op på dette niveau, før også DR har reklamer. Og nu vi er ved det, kan der for den sags skyld også gerne komme reklamer på P4, men først om nogle år, når markedet har opslugt udvidelse i udbudte spotminutter fra P3.

Og nej, blandingsøkonomi med licenspenge og reklameindtægter er normalt ikke en god løsning. Allerede i dag bruger DR dog i princippet alle de penge, de kan og vil af licensmidlerne til at konkurrere mod kommerciel radio. Fremover får de så også lidt reklamekroner – og hvad så? – det er en dråbe i DR havet, men lige netop den dråbe, der skal til for, at de kommer over deres nuværende budgetproblemer.


Prøveplanlægning

I øvrigt vil jeg gerne slå fast, at prøveplanlægningen af FM-båndet er helt skudt ved siden af. Kampen mod Danmarks Radio startede udenfor København med en masse små radiostationer i midten af 80’erne. Disse radiostationer har via naturlig udvikling og udvælgelse udviklet sig til de kommercielle radiostationer, der er i dag. Radiostationer, der alle vil blive helt lukket eller skåret ned til 25% af deres nuværende størrelse, hvis den foreliggende rapport føres ud i livet.

Beregninger viser, at der i hele landet vil blive lukket ca. 65 kommercielle radiostationer, og at de resterende ca. 25-30 stationer vil få meget svære vilkår. Alt sammen åbenbart til fordel for, at TV 2 kan lave en landsdækkende sportsradio med fokus på fodbold. Eller måske bare til fordel for, at der bliver lavet mere radio fra København frem for ude hos lytterne.

Det hænger ganske simpelt ikke sammen.

Lad den udvikling ske på en digital platform. Enten digital radio eller via internettet. Og giv os andre vores sendetilladelser på FM i 5 eller 8 år. Så skal I ikke høre mere fra os. Og vi skal nok give DR kamp til stregen.


- - -


Radionyt.com har fire faste klumme-skribenter:

Thorkild Ellerbæk:
- Født 1947. Lektor i radiojournalistik på Danmarks Journalisthøjskole. Ekstern lektor på Institut for Medievidenskab, Århus Universitet.
- Har bl.a. skrevet 'Radiobogen' - en grundbog i radiojournalistik og er chefredaktør på http://www.djh.dk/nyhederne

Jesper Sehested Lund:
- 1995-2003: Adm. direktør for SBS i Danmark. Stod bl.a. i spidsen for lanceringen af TvDanmark 1 og 2 (i dag Kanal 4 og 5), adm. direktør for Nordisk Radio Reklame A/S (The Voice og Radio 2)
- 2003-2007: Arbejdende bestyrelsesformand for Talpa Radio Danmark (Radio 100FM + Radio 100 Soft) og Det Danske Radiobureau.
- Driver i dag eget forlag i JSL PUBLICATIONS, som udgiver livsstilsmagasinet VI MED HUND. Er derudover bestyrelsesformand for FastTV A/S, som leverer TV via højhastighedsbredbånd

Gitte Thomsen
- Siden januar 1999 sekretariatsleder for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, SLRTV. Fra 2005 også for Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML.
- Uddannet erhvervsproglig bachelor i engelsk og tysk, Aalborg Universitetscenter 1997. Fortid som befaren matros i den danske handelsflåde, samt rejsesekretær i Sømændenes Forbund.
- Pt. næstformand i Danmarks Kommunistiske Parti, DKP.

Ole Søndergaard:
- Cand. jur. og HD(R). Direktør for Radio ABC gruppen med Radio ABC, Radio Alfa og Solo FM i Randers (dækker Kronjylland/Djursland), Radio Skive, Radio Alfa Skive samt Radio Mojn og Mix FM i Sønderjylland. Desuden ugeaviserne 'Din Avis' i Randers og 'Gudenå Bladet' i Langå.
- Direktør for Radio ABC i 1999. Forud bankkarriere i Jyske Bank, bl.a. udstationeret 3½ år i Jyske Bank, Spanien.
- Var med i opstartsfasen i 1988 til den radiostation, som han i dag er direktør for. Han er ligeledes medejer af og sidder i bestyrelsen for moderselskabet, Radio ABC Holding.
- Næstformand i Randers Regnskovs Ejendomsfond og bestyrelsesmedlem i 'Radioerne – Publicistiske radio- og tv-stationer'.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -