Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Tid til oprydning
Torsdag 18. september 2008
Af Martin Larsen
 
UGENS KLUMME: Der var engang, hvor lokale radionævn stod for uddelingen af sendetilladelser til lokalradio. Lokale, herunder politisk udpegede personer, tog på den måde stilling til alle ansøgere, og agerede dermed smagsdommere for hvilke radiostationer, der skulle have sendetid indenfor det enkelte nævns geografiske område. Det blev (gudskelov) afskaffet fra januar 2006, hvorefter de såkaldte programtilladelser uddeles af det centrale Radio- og tv-nævn (ved Mediesekretariatet).
Det er en løsning til stor glæde og gavn for især kommercielle stationer, som ikke længere er underlagt en lokal smagsdommer-komite, men derimod alle sammen – som ligeværdige ansøgere – kan komme i betragtning til sendetid. Vel at mærke ud fra et kriterium om at give lytterne det største udbud og mest mulig alsidighed på FM-båndet i lokalområdet.

I de gamle lokalradionævns tid, måtte mange kommercielle stationer ty til såkaldte ”sendetilladelses-foreninger”. Foreninger, som blot agerede stråmænd for kommercielle aktører, som måske havde svært ved at få tilladelsen, fordi ”smagsdommerne” ikke brød sig om dem. Foreninger, som med eksotiske eller lokalt klingende navne, lovede masser af lokale udsendelser og havde gode intentioner i forhold til hvad lovgivningen dengang foreskrev om lokalt indhold og lokal forankring, for siden at overdrage sin vundne sendetid til etablerede kommercielle stationer, der blot ønskede dækningsområdet udvidet – eller ville dække større byer fra perifere kommuner. Foreninger, som var ”sikkerhedsnet” for radioselskaber/radioproduktionsselskaber, som ved en lukning eller konkurs hurtigt kunne genetablere udsendelserne i et nyt selskab, og fortsætte via en ny samarbejdsaftale med sendetilladelsesforeningen i hånden.

Men er det ikke blevet tid til en oprydning?

Mange gamle sendetilladelsesforeninger er ren proforma, og da alle krav om lokal forankring, lokale bestyrelser, lokalt indhold m.v. er bortfaldet, er foreningerne vel overflødiggjort? Lad dog alle sende- og programtilladelser følge navngivne radioer i stedet.

I den seneste tid har man her på radionyt.com kunne læse om, hvordan sende-/programtilladelseshavere indgår nye samarbejder med radiostationer - givetvis drevet af et økonomisk incitament. Det er forkert. Stik mod intentionerne for de nye programtilladelseskriterier bliver alsidigheden i de forskellige lokalområder nemlig mindre, når en landsdækkende kanal som NOVA FM pludselig også indtager en række lokalfrekvenser; som det sker når SBS Radio ”slagter” deres egen RADIO CITY for at udsende NOVA FM i stedet. Eller når andre stationer ”kommer i klemme” fordi en samarbejdspartner/tilladelseshaver hellere vil ”lege med en anden”.

Hvis man i Radio- og Tv-nævnet og ved Mediesekretariatet skal have et fair grundlag at vurdere det danske radiobillede anno 2008 på, bør alle sendetilladelsesforeninger en gang for alle likvideres – og programtilladelserne overdrages til KONKRETE STATIONER. Hvis en radio/station så lukker, eller ikke kan eller vil udsende sit programsignal længere, skal sendetiden straks stå ledig og åben for andre ansøgere.

En gammel tilladelsesforening skal altså ikke - fuldstændig efter foreningens forgodtbefindende - kunne overdrage/videregive sin tilladelse til en anden radio. Som det er nu har vi et mediebillede, hvor sendetilladelsesforeninger i stor stil kan agere smagsdommere – akkurat som de gamle nævn – så for selvransagelsens skyld må en oprydning være på sin plads.

Nå ja, og da de fleste foreninger i sidste ende alligevel er direkte styret eller kontrolleret af en kommerciel radio eller måske et netværk, sker der vel ikke noget ved en oprydning. Lige bortset fra at en foreningsmand her eller der måske mister en fast indtægt på ”udlejning af sendetilladelse”.

Men vil vi som radioer betragtes som seriøse, skal vi vel også have ryddet op i vores egne levn fra en useriøs fortid?

Og med et fornuftigt og retvisende overblik på udbuddet af radiostationer – og ikke tilladelseshavere – er der et godt grundlag at vurdere behovet for en frekvensreplanlægning på.

PS! Findes der stadig ikke-kommercielle stationer, som jonglerer med flere sendetilladelser og dermed oppebærer flere gange tilskud til noget, der reelt er éen og samme radio? Hvis JA, så bør oprydningen nok starte dér!!!

-- -

Martin Larsen (30) er direktør for Radio Diablo i Svendborg.
- Har arbejdet med radio siden starten af 1990’erne – først som frivillig radiovært, siden ansat ved Radio 3 i Odense. Fra 2002 tilbage i fødebyen Svendborg og ansat ved Radio Diablo.
- Drevet egen virksomhed siden sit 18. år, derudover læreruddannelse – indtil radio blev valget af levevej.
- Tillidsposter: Tidl. bestyrelsesmedlem i KOMM, bestyrelsesmedlem i ShoppingSvendborg, formand for Svendborg Bycenterforening, m.v.
- Er inspektør i RoundTable 38, Svendborg.
- Medejer af virksomhederne Radio Diablo ApS., konsulentvirksomheden BraLar ApS. og bolig- og livsstilsbutikkerne Sibra Svendborg og Sibra Rudkøbing.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -