Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Dansk RAB - en død sild
Onsdag 1. juni 2005
Af Karsten Jensen
 
Sidst i januar var begejstringen stor da Sky Radio, Radio 100FM, SBS Radio og DDR i en pressemeddelelse oplyste, at man fra 1. februar agtede at danne et salgsfremmende samarbejde under overskriften RAB Denmark. Hovedformålet var en fælles indsats for at stimulere annoncemarkedets fokus på radio. Men RAB – Radio Advertising Bureau Denmark - er inden det er kommet i gang død som en sild. Samarbejdet radiostationerne imellem knirker nemlig – bureau kalder det børnehaveagtigt.
Det er tilsyneladende en tvist mellem Radio 100FM og SBS Radio, der gør at samarbejdet ikke fungerer. Børsen skriver i dag at forholdet mellem de to aktører nåede lavpunktet i sidste uge, hvor Radio 100FM erhvervede to af konkurrentens fynske frekvenser.

Direktør i SBS Radio, Henrik Knaack siger til Børsen: ”Jeg vil begrænse mig til at sige, at vi ikke har nogen aktuel kommunikation med Radio 100FM”.

I Børsen lyder det fra et unanvngivent mediebureau: ”De kan jo ikke tåle at være i stue med hinanden - det er lidt børnehaveagtigt”.

Hos Sky Radio lyder der beklagelse over udviklingen. Adm. direktør, Ab Trik, siger:

”Det er synd, at to kolleger ikke kan tale sammen, men jeg tror nu stadig på, at tingene til sidst falder på plads, så vi i fællesskab kan arbejde for at opbygge markedet.”

Jesper Sehested Lund, bestyrelsesformand for Radio 100FM og med en fortid som øverste chef for SBS i Danmark siger til Børsen:

”Talpa (Radio 100FM. red.), Sky og SBS har stærkt modsatrettede interesser på en række områder, og i den kasse kan der ikke være begrænsninger på, hvordan vi konkurrerer. Men samtidig er der en mindre kasse, hvor interesserne falder sammen, og vi kan samarbejde. Det er ikke anderledes, end når Berlingske og Politiken samarbejder om tryk og distribution, mens de konkurrerer på andre områder”.

RAB Denmark er inspireret af den britiske organisation Radio Advertising Bureau (RAB), der - med stor succes - har bidraget til at øge forståelsen for radioreklamens effekt i Storbritannien og Nordirland. Efter en ti-årig vækst på 243 pct., tiltrækker radio nu 7 pct. af mediaforbruget i Storbritannien og Nordirland. I Danmark tiltrækker radiomediet kun 2 pct. af mediaforbruget.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -